Hvis Aktiv støjreduktion ikke fungerer som forventet på dine AirPods 

Hvis du har problemer med ANC på dine AirPods Pro 1, AirPods Pro 2, AirPods Pro 3, AirPods 4 (ANC) eller AirPods 5 (begge modeller), kan disse løsninger måske hjælpe.

Før du går i gang

  • Sørg for, at du har den nyeste software på din tilsluttede iPhone, iPad eller Mac.

  • Kontroller, at dine AirPods Pro, AirPods Pro 2, AirPods Pro 3, AirPods 4 (ANC) eller AirPods 5 (begge modeller) har den nyeste firmwareversion.

  • Undgå at blokere eller dække de eksterne mikrofoner. Blokerede eller tildækkede mikrofoner kan forårsage midlertidig høj hylen, piben, feedback eller andre problemer med lyden.

Tjek dine AirPods-indstillinger

Brug testen af øreproppernes pasform eller testen af akustisk forsegling

Dine AirPods-ørepropper skal forsegle din øregang godt, for at du får den bedste lydkvalitet og støjreduktion. Du kan tjekke forseglingen på dine AirPods Pro 1 og AirPods Pro 2 med testen af øreproppernes pasform eller tjekke forseglingen på dine AirPods Pro 3 med testen af akustisk forsegling:

  1. Med dine AirPods Pro i ørerne og forbundet til din iPhone eller iPad skal du gå til appen Indstillinger og derefter trykke på Bluetooth.

  2. Tryk på infoknappen ud for dine AirPods på listen over enheder.

  3. Tryk på af Test af øreproppernes pasform eller Test akustisk forsegling.

  4. Tryk på Fortsæt, og tryk derefter på knappen Afspil.

Læs om, hvordan du vælger den rigtige ørepropstørrelse for en god forsegling og optimal lydydelse.

Resultaterne af Test af øreproppernes pasform fortæller dig, om de ørepropper, du bruger, passer godt til dine ører.

Rengør dine AirPods

Hvis du oplever tab af baslyd eller en stigning i baggrundslyde, når du slår Aktiv støjreduktion til, skal du muligvis rengøre dine AirPods eller rengøre din AirPods Pro.

Nulstil dine AirPods

Hvis Aktiv støjreduktion stadig ikke fungerer som forventet, skal du nulstille dine AirPods. Hvis Aktiv støjreduktion stadig ikke virker, efter at du har nulstillet dine AirPods, har du muligvis brug for service.

Udgivelsesdato: