Hvis du ikke kan opdatere eller gendanne din iPad

Du kan aktivere gendannelsesfunktion på din iPad og derefter gendanne den via din computer.

I følgende situationer skal du muligvis bruge gendannelsesfunktion til at gendanne din iPad:

  • Din computer genkender ikke din iPad, eller der vises en notifikation om, at gendannelsesfunktion er aktiveret.

  • Skærmen er frosset fast med Apple-logoet i flere minutter, og der vises ikke nogen statuslinje.

  • Du ser skærmen for gendannelse.

Få mere at vide om, hvad du skal gøre, hvis statuslinjen vises på din skærm i flere minutter

Aktiver gendannelsesfunktion på din iPad, og indstil den igen

  1. Sørg for, at din Mac er opdateret. Hvis du bruger en pc, skal du sørge for, at du har den nyeste version af appen Apple Devices eller iTunes.

  2. Slut din iPad til computeren via et USB-kabel.

  3. Åbn Finder på din Mac, eller åbn appen Apple Devices på din pc. Hvis du ikke har appen Apple Devices på din pc, eller hvis du har macOS Mojave eller tidligere på din Mac, skal du åbne iTunes i stedet.

  4. Hold din iPad tilsluttet, og vent, indtil skærmen for gendannelse vises:

    • Hvis din iPad ikke har knappen Hjem:

      1. Tryk på lydstyrkeknappen tættest på den øverste knap, og slip den hurtigt igen. Tryk på lydstyrkeknappen længst væk fra den øverste knap, og slip den hurtigt igen. Tryk på og hold den øverste knap nede.

        En animation af en iPad og en iPad mini med pile, der peger på knappen Lydstyrke op, derefter på knappen Lydstyrke ned og derefter på den øverste knap.
      2. Hold den øverste knap nede, indtil du ser skærmen for gendannelse:

        En iPad, der viser skærmen for gendannelse
    • Hvis knappen Hjem findes på din iPad:

      1. Tryk på både knappen Hjem og den øverste knap på samme tid, og hold dem nede.

        En animation af en iPad med pile, der peger på knappen Hjem og den øverste knap
      2. Når din iPad slukker, skal du slippe den øverste knap, men blive ved med at holde knappen Hjem nede, indtil du ser skærmen for gendannelse:

        En iPad, der viser skærmen for gendannelse
  5. Find din iPad på din computer. Når du kan vælge mellem at gendanne og opdatere, skal du vælge Opdater. Din computer forsøger at geninstallere softwaren uden at slette dine data. Vent, mens computeren downloader softwaren til din iPad. Hvis det tager mere end 15 minutter at downloade, og hvis din iPad forlader skærmen for gendannelse, skal du vente, til overførslen er færdig. Gentag derefter trin 3.

  6. Når opdateringen eller gendannelsen er fuldført, kan du indstille din iPad.

Få mere hjælp

Udgivelsesdato: