Problemer med at se en AppleCare-aftale under Min support

Registrerede AppleCare-aftaler er angivet sammen med din Apple-enhed på Min support. Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis din aftale ikke vises.

Ikke alle AppleCare-aftaler er tilgængelige i alle lande og områder.

Sådan finder du din AppleCare-aftale

  1. Log ind på Min support med dit Apple-id og din adgangskode.

  2. Se under Mine enheder for at finde de Apple-enheder, der har registrerede AppleCare-aftaler.

Hvis du køber din Apple-enhed og AppleCare Protection Plan på samme tid, registrerer vi automatisk aftalen for dig. Vi registrerer også automatisk AppleCare+-aftaler, så du ikke behøver at gøre det.

Hvis du har glemt dit Apple-id eller din adgangskode, kan du læse mere om, hvad du skal gøre.

Sådan gør du, hvis du ikke kan se din aftale

Mulige årsager til, at du ikke kan se din AppleCare-aftale under din Apple-enhed:

  • Din enhed er muligvis ikke registreret med en AppleCare-aftale. Hvis du har købt din AppleCare Protection Plan i Apple Online Store, skal du registrere den på Min support.

  • Din AppleCare-aftale kan være registreret under et andet Apple-id. Hvis du har flere Apple-id'er, skal du logge ud af Min support og logge ind igen med et andet Apple-id og en anden adgangskode. Kig derefter efter din AppleCare-aftale under Mine enheder.

Sådan gør du, hvis din aftale er registreret med det forkerte Apple-id

Hvis du kan se en AppleCare-aftale, der er angivet under et Apple-id, du ikke vil bruge længere, skal du kontakte Apple-support. Vi kan hjælpe dig med at samle dine enheder og AppleCare-aftaler under dit foretrukne Apple-id.

Du skal bruge følgende, når du kontakter os:

Hvis din AppleCare Protection Plan vises med forkerte oplysninger, kan du opdatere den på nettet.

Sådan gør du, hvis du stadig ikke kan finde din aftale

Hvis du ikke kan finde din enhed, når du logger på Min support, skyldes det muligvis, at du har flere Apple-id'er uden at være klar over det. Gå til kontosiden for dit Apple-id, og klik på Glemt Apple-id eller adgangskode?. Når du bliver bedt om at indtaste dit Apple-id, skal du klikke på Glemt Apple-id eller adgangskode?.

Hvis du stadig har brug for hjælp, skal du kontakte Apple-support.

Udgivelsesdato: