iCloud: Brug e-mailaliasser i iCloud Mail

Brug e-mailaliasser i iCloud Mail

Et e-mailalias er en e-mailadresse, der skjuler din faktiske e-mailadresse for en modtager. Et alias kan hjælpe dig med at administrere de e-mails, du modtager, og overvåge kilderne til uønskede beskeder. Du kan både sende og modtage e-mail fra et e-mailalias ved hjælp af Mail på iCloud.com.

Med iCloud Mail kan du have op til tre aktive e-mailadresser, og du kan til enhver tid slå et e-mailalias til eller fra. Du kan også slette e-mailaliasser, som du ikke længere vil bruge. Hvis du slår et e-mailalias fra, er det midlertidigt, men hvis du sletter det, er det permanent. Når et alias slås fra eller slettes, sendes alle e-mails til det pågældende alias tilbage til afsenderen.

Bemærk: Hvis du havde fem MobileMe-e-mailaliasser, da du flyttede din konto til iCloud, kan du beholde de fem aliasser. Men hvis du sletter et af dine fem aliasser, kan du ikke oprette et nyt som erstatning for det.

Du kan ikke bruge et alias til at logge på iCloud.com, og du kan ikke bruge et alias til at oprette et særskilt Apple-id.

Opret et e-mailalias

  1. Klik på menuen Handling i indholdsoversigten, og vælg derefter Indstillinger.

  2. Klik på Konti.

  3. Klik på Tilføj et alias.

  4. Angiv følgende oplysninger:

    • Alias: Den tekst, du angiver, bliver til e-mailadressen (alias@icloud.com). Et alias skal indeholde mellem 3 og 20 tegn.

    • Fulde navn: Det navn, du angiver, vises i feltet Fra i de beskeder, du sender.

    • Mærkat: iCloud Mail bruger mærket til at kategorisere beskeder, der sendes til dit alias.

    • Mærkatfarve: Beskederne, der sendes til dit alias, vises i din indbakke med den mærkefarve, du angiver. Aliasmærker vises kun i Mail på iCloud.com.

  5. Klik på OK, og derefter på OK igen.

Skift, deaktiver, aktiver eller slet et alias

  1. Klik på menuen Handling i indholdsoversigten, og vælg derefter Indstillinger.

  2. Klik på Konti.

  3. Vælg aliasset på adresselisten, og gør derefter et af følgende:

    • Skift navn eller mærke: Indtast et nyt aliasnavn og mærke i de angivne felter. Aliasnavne skal indeholde mellem 3 og 20 tegn.

    • Vælg en ny farve for indgående beskeder: Klik på en indstilling under Mærkefarve. Aliasmærker vises kun i Mail på iCloud.com.

    • Slå et alias fra: Vælg "Deaktiver alias".

    • Slå et alias til: Fravælg "Deaktiver alias".

    • Slet et alias: Klik på Slet.

  4. Klik på OK.

Indstil en standardadresse til at sende fra

  1. Klik på menuen Handling i indholdsoversigten, og vælg derefter Indstillinger.

  2. Klik på Nye beskeder.

  3. Klik på menuen Angiv en standardadresse, og vælg derefter den adresse, du normalt bruger.

  4. På listen over adresser skal du vælge dem, som du gerne vil kunne sende fra, når du bruger iCloud Mail.

    De valgte adresser vises i menuen Fra, når du opretter en ny besked. Du kan finde en vejledning i Skriv og send e-mail i iCloud Mail.

Vælg adresser, du vil sende fra, på din enhed

  • På din iOS-enhed skal du gøre et af følgende:

    • På iOS 12: Gå til Indstillinger > Adgangskoder & konti > iCloud. Gå til Avanceret, tryk på Mail, og slå derefter de adresser, du vil bruge, til i Tillad afsendelse fra.

    • iOS 11: Gå til Indstillinger > Konti & adgangskoder > iCloud. Gå til Avanceret, tryk på Mail, og slå derefter de adresser, du vil bruge, til i Tillad afsendelse fra.

    • iOS 10 og tidligere versioner: Gå til Indstillinger > Mail > Konti > iCloud (eller Indstillinger > Mail, Kontakter, Kalendere > iCloud). Gå til Avanceret, tryk på Mail, og slå derefter de adresser, du vil bruge, til i Tillad afsendelse fra.

  • På din Mac skal du åbne Mail, og vælge Mail > Indstillinger. Klik på menuen Send nye beskeder fra i ruden Nye beskeder, og vælg derefter den adresse, du normalt sender fra.

  • På din Windows-computer, gør et af følgende:

    • I Outlook 2010, 2013 eller 2016 skal du vælge Filer > Oplysninger > Kontoindstillinger > Kontoindstillinger, klikke på fanen Mail, vælge den adresse, du normalt vil sende e-mails fra, og derefter klikke på Benyt som standard.

    • I Outlook 2007: Vælg Funktioner > Kontoindstillinger, klik på fanen E-mail, vælg den adresse, du normalt vil sende e-mails fra, og klik derefter på Benyt som standard.

Published Date: 09-04-2019
Helpful?