Brug skærmlæsere i Apple TV‑appen
Med skærmlæsere kan du betjene Apple TV-appen uden at se skærmen. Du bruger knapper på fjernbetjeningen til smart-tv’et eller enheden til at flytte rundt på skærmen, og skærmlæseren læser så de emner op, som du markerer.
Når du markerer et emne, læser skærmlæseren emnet og eventuel tilknyttet tekst op. Skærmlæseren læser også tekstområder på skærmen, f.eks. filmbeskrivelser, op.
Slå skærmlæserfunktioner til
Slå den indbyggede skærmlæser til på dit smart-tv. Du kan få flere oplysninger i brugerhåndbogen til dit smart-tv.
Naviger i Apple TV‑appen med en skærmlæser
Mens du navigerer ved hjælp af fjernbetjeningen til smart-tv’et eller enheden, læser skærmlæseren de menukommandoer eller tekstemner op, som du vælger. Du kan gå til et nyt emne i Apple TV-appen ved at gøre et af følgende ved hjælp af fjernbetjeningen til smart-tv’et eller enheden:
Skift valgmulighed på en liste: Tryk på op-, ned-, venstre- eller højre-knappen.
Gå til en fane i den øverste menu: Tryk på venstre eller højre knap for at høre navnet på menuemnet, og tryk derefter på den midterste knap for at vælge det.
Gå til et emne i et net: Tryk på venstre eller højre knap for at høre navnet på emnet, og tryk derefter på den midterste knap for at vælge det.
Få læst en tekstbeskrivelse op: Tryk på op-, ned-, venstre- eller højre-knappen for at navigere til beskrivelsen.
Når du når kanten af et område på skærmen, siger skærmlæseren “Slut”.