Indstil Familiedeling i Apple TV-appen
Med Familiedeling kan du dele tilladelser til at se indhold med op til seks familiemedlemmer. En voksen i husholdningen – familiearrangøren – inviterer familiemedlemmer til at tilmelde sig familiegruppen og accepterer at betale for alle de køb, som familiemedlemmer foretager.
Aktiver Familiedeling
Du kan ikke aktivere Familiedeling direkte i Apple TV-appen. Familiedeling skal indstilles på en Mac eller en iOS- eller iPadOS-enhed.
Du kan aktivere Familiedeling i Apple TV-appen ved at følge trinnene i Apple-supportartiklen Indstilling af Familiedeling.
Tilføj flere Apple-id-konti
Du kan føje flere Apple-id-konti til Apple TV-appen. Når du har gjort det, kan du hurtigt skifte mellem konti.
I Apple TV-appen på dit smart-tv, din streamingenhed eller din spillekonsol skal du åbne indholdsoversigten og derefter gøre et af følgende:
Vælg brugerprofilen øverst i indholdsoversigten, og vælg derefter Tilføj ny bruger.
Vælg Indstillinger, vælg Konti, og vælg derefter Tilføj ny konto.
Følg instruktionerne på skærmen for at gøre et af følgende:
Log ind med en mobil enhed med internetadgang, som understøtter QR-scanning: Brug kameraet til at scanne den QR-kode, der vises på skærmen, og følg derefter instruktionerne på din enhed for at logge ind.
Log ind manuelt: Vælg “Log ind manuelt,” og følg derefter instruktionerne på skærmen for at skrive dit Apple-id.
Du kan få oplysninger om, hvordan du skifter til en anden konto i Apple TV-appen, under Få adgang til et andet familiemedlems samling.