Juster lyd på Apple TV
Under afspilningen kan du styre lydstyrken på fjernsynet og på A/V-modtageren med Apple TV Remote. Med de andre betjeningsmuligheder til lyd kan du skifte AirPlay-højttalere, vælge Bluetooth®-hovedtelefoner, skifte sprog på lydsporet eller skrue ned for høje lyde.
Juster lydstyrken
Tryk på knappen eller på Apple TV Remote.
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du indstiller fjernbetjeningen til at betjene fjernsynet eller modtageren, i Betjen fjernsynet og styr lydstyrken med Apple TV Remote.
Slå lyden fra eller til (kun med Apple TV Remote 2. generation)
Tryk på knappen Lydløs på Apple TV Remote.
Få adgang til betjeningsmuligheder til lyd
Gør et af følgende under afspilningen:
Apple TV Remote (2. generation): Tryk ned på klikfeltets ring eller skub ned på klikfeltet for at få vist infovinduet, og tryk derefter til venstre eller højre eller skub for at åbne vinduet Lyd.
Apple TV Remote (1. generation): Skub ned på touch-overfladen for at få vist infovinduet, og skub derefter til venstre eller højre for at åbne vinduet Lyd.
Gør et af følgende:
Skift sprog: Vælg et andet sprog til lyd.
Formindsk høje lyde: Vælg Formindsk høje lyde for at gøre dialog tydeligere og skrue ned for høje lyde, så du ikke forstyrrer andre.
Skift højttalere: Vælg en anden AirPlay-højttaler på netværket, eller vælg tilsluttede AirPods, Bluetooth-højttalere eller Bluetooth-hovedtelefoner.