
Indsæt specialtegn i TextEdit på Mac
Du kan føje specialtegn, symboler og tegn fra andre sprog til TextEdit-dokumenter.
Bemærk: Når du redigerer et dokument i RTF-format, erstatter TextEdit automatisk lige anførselstegn og dobbelte bindestreger med krøllede anførselstegn og lange tankestreger. Se Indstillinger til Nyt dokument for at ændre disse indstillinger.
Tilføj specialtegn
Tilføj matematiske symboler, pile m.m. ved hjælp af Tegnfremviser.
I appen TextEdit
på din Mac skal du placere indsætningsmærket i dokumentet, hvor du vil tilføje et tegn.
Vælg Rediger > Emojis og symboler, og vælg derefter et tegn.
Der er oplysninger om Tastaturfremviser i Brug emoji-symboler og andre symboler.
Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du oprette en speciel emoji, som kaldes Genmoji. Se Opret dine egne emoji med Genmoji.
Indtast tegn på andre sprog
Gør et af følgende i appen TextEdit på din Mac:
Indtast tegn med accenter: Se Indtast tegn med accenter.
Skift det sprog, du bruger: Se Skriv på et andet sprog.
Bland skriveretninger: Hvis du vil blande tekst, der skrives fra højre mod venstre (f.eks. arabisk eller hebraisk) med tekst, der skrives fra venstre mod højre (f.eks. dansk), skal du læse Skift tekstretning. Vælg en retning i Format > Tekst > Skriveretning.
Skriv tekst lodret: Vælg Format > Gør layout lodret for sprog, der bruger lodret tekst. Du kan også ctrl-klikke i et dokument og vælge Layoutretning > Lodret. Vælg Format > Gør layout vandret for at vende tilbage til vandret tekst.