Tilføj tabeller og lister
Du kan tilføje tabeller og oprette lister i RTF-dokumenter.
Tilføj en tabel
Klik på det sted, hvor tabellen skal tilføjes.
Vælg Format > Tabel, og bruger derefter værktøjerne til at justere antallet af rækker og kolonner, tekstjustering, cellefarve og andre indstillinger.
Luk vinduet for at vende tilbage til dit dokument.
Du ændrer antallet af rækker eller kolonner, efter at du har lukket vinduet, ved at klikke i en tabelcelle, vælge Format > Tabel og derefter foretage justeringer med værktøjerne.
Du justerer rækkehøjden eller kolonnebredden ved at anbringe markøren over en celleramme. Når markøren ændres til en pil med to hoveder , skal du trække i kanten.
Flet celler
Vælg to eller flere celler i en tabel, og vælg derefter Format > Tabel og klik på Flet celler.
Du opdeler en flettet celle ved at vælge cellen, vælge Format > Tabel og derefter klikke på Adskil celler.
Tilføj en tabel i en tabel
Du kan tilføje en tabel i en tabel. Med denne “integrerede” tabel kan du opdele en celle i flere rækker og kolonner.
Klik inde i en tabelcelle.
Vælg Format > Tabel, og klik på Integrer tabel.
Brug værktøjerne til at justere antallet af rækker og kolonner, tekstjustering, cellefarve og andre indstillinger.
Opret en liste
Hvis du allerede har skrevet den tekst, som du vil lave om til en liste, skal du vælge den. Ellers gå til trin 2.
Klik på knappen Vis punkttegn og tal på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar), og vælg et listeformat, eller vælg Vis mere og brug et af følgende:
Præfiks: Indstiller præfikset til listemærket.
Punkttegn/nummer: Indstiller formatet på listemærket.
Suffiks: Indstiller suffikset til listemærket.
Starttal: Indstil starttallet til listen.
Brug mærker omkring lister: Mærket omkring listen vil stå foran listemærket på underlisten. Hvis listemærket f.eks. er 1, vil mærket på underlisten være 1.1.
Hvis du valgte tekst i trin 1, formateres den som en liste, og ny tekst, som du skriver, føjes til listen. Tryk på Retur efter hvert emne på listen. Afslut listen ved at trykke to gange på Returtasten.