![](https://help.apple.com/assets/5A54056C680CE2A45E0ECC4B/5A54056D680CE2A45E0ECC52/da_DK/67ad777db0fffa8224b9e53fa6f911a9.png)
Juster margener og afsnit
Du kan justere tekstindrykning og -justering i TextEdit-dokumenter.
Vis linealen
Vælg Format > Tekst > Vis lineal.
Du viser linealen i alle nye dokumenter ved at vælge TextEdit > Indstillinger, klikke på Nyt dokument under Indstillinger og vælge “Vis lineal”.
Indstil afsnitsjustering
Klik i et afsnit, eller vælg flere afsnit.
Klik på en justeringsknap
på værktøjslinjen i TextEdit (eller brug Touch Bar).
Indstil indrykning af afsnit
Du kan bruge linealen til at justere indrykning af afsnit.
Vælg Format > Tekstombrydning på side.
Træk den vandrette søjle og trekanterne, der peger nedad, til de ønskede placeringer.
Vandret søjle: Indstiller, hvor langt de første linjer i afsnittet skal rykkes ind.
Trekanter, der peger nedad: Indstiller, hvor langt hele afsnit skal rykkes ind (til venstre eller højre).
Indstil tabulatorer
![Linealen med indstillinger for tabulatorstop.](https://help.apple.com/assets/5A54056C680CE2A45E0ECC4B/5A54056D680CE2A45E0ECC52/da_DK/32ed505392a9473421310f882165b0f2.png)
Du kan bruge tabulatorstop på linealen til at justere tekst.
Klik på det sted på linealen, hvor tabulatorstoppet skal være, og gør derefter et af følgende:
Skift tabulatortype: Ctrl-klik på symbolet, og vælg derefter en af følgende tabulatortyper:
Venstretabulator: Venstrejusterer tekst.
Centreret tabulator: Centrerer tekst.
Højretabulator: Højrejusterer tekst.
Decimaltabulator: Justerer tal omkring et decimaltegn.
Flyt tabulatorstoppet: Træk tabulatorstoppet til venstre eller højre på linealen.
Du sletter en tabulator ved at trække dens symbol væk fra linealen.
Bemærk: Du kan ikke føje tabulatorstop til tabelceller. Hvis du vil justere tekst i en tabelcelle, henvises til Tilføj tabeller og lister.
Kopier linealen
Når du har indstillet tekstindrykninger og -justering, kan du anvende de samme indstillinger i andre dokumenter ved at kopiere linealen.
I det dokument med de indstillinger, du vil kopiere, skal du vælge Format > Tekst > Kopier lineal.
Opret eller åben et andet dokument, hvor du vil bruge de samme indstillinger.
Vælg Format > Tekst > Sæt lineal ind.
Bemærk: Du kan ikke justere margener i et TextEdit-dokument, når du udskriver det. Hvis du vil justere margener i dokumentet, når du udskriver det, skal du åbne det i Pages.