Identificer en sang med Shazam på internettet
Ved hjælp af en browserudvidelse kan du identificere musik, der afspilles på en aktuel webside. På shazam.com kan du identificere musik, der afspilles i nærheden af dig, via din foretrukne webbrowser.
Identificer sange i din webbrowser vha. Chrome-udvidelsen
Hvis du bruger en Chromium-webbrowser (f.eks. Google Chrome) på din Mac eller pc, kan du installere Shazam-udvidelsen til Chrome og identificere sange direkte i en fane i browseren ved at klikke på et Shazam-symbol.
Når du bruger Chrome-udvidelsen til at identificere musik, scanner Shazam lyd fra den aktuelle fane og ikke fra højttalere eller mikrofonen.
Bemærk: Sørg for, at du bruger den nyeste version af din webbrowser.
I en Chromium-webbrowser på din Mac eller pc skal du gå til siden med Shazam-udvidelser på Google Chrome Webshop.
Klik på Føj til [din browser], og klik derefter på “Tilføj udvidelse” i den dialog, der vises.
Shazam-udvidelsen til Chrome bliver føjet til din browser.
Klik på knappen Udvidelser på værktøjslinjen, og klik derefter på symbolet for knappenålen ud for Shazam.
Shazam-symbolet føjes til browserens værktøjslinje.
Klik på Shazam-symbolet på værktøjslinjen i en fane, der afspiller musik, for at identificere sangen.
Du kan også gøre følgende:
Se dine tidligere identificerede sange: Klik på Shazam-symbolet på værktøjslinjen, klik på for at vise dine sange, og rul derefter på listen. Sange, der er identificeret med Shazam-appen eller på shazam.com, vises ikke på listen.
Lyt til sangen på shazam.com: Klik på sangen i Shazam-resultatet.
Lyt til sangen i Apple Music på internettet: Klik på knappen Open in Apple Music (Åbn i Apple Music).
Hvis du ikke allerede er logget ind på Apple Music, skal du klikke på knappen Connect Apple Music (Opret forbindelse til Apple Music), logge ind med dit Apple-id og derefter følge instruktionerne på skærmen for at give Shazam adgang til Apple Music og for at lytte til hele sange.
Bemærk: Du skal abonnere på Apple Music for at kunne lytte til hele sange og se hele videoer. Se Apple-supportartiklen Tilmeld dig Apple Music.
Identificer sange på shazam.com
Åbn webbrowseren (f.eks. Safari, Firefox eller Google Chrome) på din enhed, og gå til www.shazam.com.
Tryk eller klik på .
Den identificerede sang og sangteksterne (hvis tilgængelige) vises. Tilgængelige oplysninger om koncerter vises under sangen eller videoeksemplet. Se Find koncerter med Shazam.
Bemærk: Sange, der identificeres på shazam.com, gemmes ikke i Shazam-appen.