Shazam i grundtræk
Shazam kan meget mere, end du tror. Mens der bliver afspillet musik omkring dig, kan du med et enkelt tryk åbne for en hel verden af musikopdagelse (og en lille smule magi).
Du kan bruge Shazam på iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, Apple Vision Pro, HomePod og Android-enheder til følgende:
Identificer næsten enhver sang inden for hørevidde. Opdag musik på din yndlingsenhed.
Synkroniser dine sange til en playliste i Apple Music. Føj automatisk dine identificerede sange til playlisten “My Shazam Tracks” (Mine Shazam-numre) i appen Musik på din iPhone, iPad eller Android-enhed.
Synkroniser dine sange til en Spotify-playliste. Føj automatisk dine identificerede sange til playlisten “My Shazam Tracks” (Mine Shazam-numre) i Spotify-appen på din iPhone, iPad eller Android-enhed.
Lyt til dine sange i Apple Music. Åbn hurtigt dine sange i appen Musik på din iPhone, iPad eller Android-enhed.
Lyt til dine sange i andre musikapps. Åbn en identificeret sang i Spotify, Deezer eller YouTube Music på din iPhone, iPad eller Android-enhed.
Gå aldrig glip af en koncert. Find kommende koncerter, få påmindelser og se oplysninger om billetter til dine yndlingskunstnere.
Syng med. Brug tidssynkroniserede sangtekster til at følge med.
Se videoer. Nyd officielle musikvideoer fra Apple Music eller YouTube.
Del din kærlighed til musik. Del dine identificerede sange med venner eller familie eller på sociale medier ved hjælp af Beskeder og andre apps.
Køb musik. Køb dine identificerede sange for at støtte de kunstnere, du elsker, yderligere.
Opdag nye sange. Lyt til anbefalede sange og playlister, eller se populære sange.
Identificer musik på en browserfane. Brug en udvidelse til at identificere sange, der afspilles på en aktuel webside (frem for fra dine højttalere eller din mikrofon).
Del dine egne sange. Føj din egen musik til musikkataloget i Shazam.
Tilpas din Shazam-oplevelse. Tillad haptisk feedback, slå videoeksempler til eller fra, eller skift andre indstillinger på din iPhone, iPad eller Android-enhed.
Få en bedre oversigt. Gør det lettere at læse Shazam-indhold på enhedens skærm ved hjælp af synsrelaterede tilgængelighedsfunktioner.
Shazam fungerer ved hurtigt at matche et digitalt fingeraftryk af den musik, du hører, med en af de millioner af sange, der findes i Shazam-kataloget.