Bloker ekstra vinduer i Safari på Mac
Du kan forhindre, at websider viser ekstra vinduer.
Vælg Safari > Indstillinger i Safari på din Mac, klik derefter på Websteder.
Klik på Ekstra vinduer.
Bloker ekstra vinduer til:
Et websted på listen: Vælg webstedet i den højre kolonne, og vælg derefter den ønskede indstilling.
Alle websteder, der ikke er tilpasset i øjeblikket: Klik på lokalmenuen “Ved besøg på andre websteder” i det nederste højre hjørne af vinduet, og vælg derefter den ønskede indstilling.
Du kan se alle de websteder, du har tilpasset, under Konfigurerede websteder. Hvis du ikke kan se Konfigurerede websteder, har du enten ikke tilpasset et websted endnu, eller også har du ryddet listen. Se Skift indstillinger for Websteder i Safari på Mac.
Alle websteder: Sørg for, at der ikke vises nogen websteder under Konfigurerede websteder (du rydder hurtigt listen ved at vælge webstederne og klikke på Fjern). Klik på lokalmenuen “Ved besøg på andre websteder”, og vælg derefter den ønskede indstilling.
Hvis du vælger Bloker og Send meddelelse for ekstra vinduer på et websted, skal du klikke på symbolet i det smarte søgefelt for at få vist ekstra vinduerne.
Bemærk: Blokering af ekstra vinduer kan også blokere indhold, du ønsker at se.