Skift indstillinger til Billeder i Billedfremviser på Mac
På din Mac kan du bruge vinduet Billeder i Billedfremviser til at indstille, om valgte arkiver skal åbnes i hver deres vindue eller i samme vindue i Billedfremviser. Du kan også indstille billeders skala, så en pixel i et dokument svarer til en pixel på skærmen, eller vælge, at billedet skal have samme størrelse som på skærmen, når det udskrives.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Billedfremviser > Indstillinger og klikke på Billeder.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Ved åbning af arkiver | Når du har valgt flere billedarkiver, kan du vælge, om Billedfremviser skal åbne dem i samme vindue eller i hver deres vindue. Klik på “Åbn alle arkiver i et vindue”, hvis du vil se alle arkiverne i samme vindue. Klik på “Åbn hvert arkiv i sit eget vindue”, hvis du vil se hvert arkiv i et separat vindue. Klik på “Åbn grupper af arkiver i det samme vindue”, hvis du vil åbne grupper af billedarkiver i samme vindue. | ||||||||||
Definer 100 % skalering som | Indstil, hvordan et billede skal vises på skærmen og på udskrifter, ved at indstille skaleringsmuligheden. Klik på “1 billedpixel svarer til 1 skærmpixel”, hvis du vil vise billeder i fuld opløsning, hvor en billedpixel svarer til en skærmpixel. Klik på “Størrelse på skærm svarer til størrelse på udskrift”, hvis et billede skal have samme størrelse på udskriften som på skærmen. |