
Konverter billedarkiver vha. Billedfremviser på Mac
Billedfremviser kan konvertere billedarkiver til mange arkivtyper. Det er især praktisk, når du deler arkiver med andre typer computere, eller når du vil åbne arkiver med apps, som ikke kan læse alle arkivtyper.
Gå til appen Billedfremviser
på din Mac.
Åbn arkivet, som du vil konvertere, og vælg Arkiv > Eksporter.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg derefter HEIC, JPEG, JPEG-2000, OpenEXR, PDF, PNG eller TIFF.
Hvis du ikke kan se den ønskede arkivtype, skal du holde Alternativtasten nede og klikke på lokalmenuen Format for at se specielle eller ældre formater.
Afhængigt af det arkivformat du vælger, vises der evt. ekstra muligheder. Hvis du vælger JPEG eller JPEG-2000, kan du justere billedets kvalitet. Hvis du vælger PDF, kan du vælge et Quartz-filter, som skal anvendes på billedet, og du kan kryptere billedet, så det kun kan ses af brugere med adgangskoden.
Skriv et nyt navn, eller vælg et nyt sted til det konverterede arkiv, og klik på Gem.
Tip: Du konverterer flere billeder på en gang ved at åbne arkiverne i et vindue, vælge dem i vinduets indholdsoversigt og derefter følge ovenstående trin.