Konverter grafikarkiver vha. Billedfremviser på Mac
Billedfremviser kan konvertere billedarkiver til mange arkivtyper, inkl. JPEG, JPEG 2000, PDF, PNG, PSD, TIFF og andre. Det er især praktisk, når du deler arkiver med andre typer computere, eller når du vil åbne arkiver med programmer, som ikke kan læse alle arkivtyper.
Åbn arkivet i Billedfremviser på din Mac, og vælg Arkiv > Eksporter.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg derefter en arkivtype.
Hvis du ikke kan se den ønskede arkivtype, skal du holde Alternativtasten nede, når du klikker på lokalmenuen Format, for at se specielle eller ældre formater.
Afhængigt af det arkivformat du vælger, vises der evt. ekstra muligheder. Hvis du vælger JPEG eller JPEG 2000, kan du justere billedets kvalitet. Hvis du vælger PDF, kan du vælge et Quartz-filter, som skal anvendes på billedet, og du kan kryptere billedet, så det kun kan ses af brugere med adgangskoden.
Skriv et nyt navn, eller vælg et nyt sted til det konverterede arkiv, og klik på Arkiver.
Tip: Du konverterer flere billeder på en gang ved at åbne arkiverne i et vindue, vælge dem i vinduets indholdsoversigt og derefter følge ovenstående trin.
Når du åbner et PostScript- (PS) eller EPS-dokument, konverterer Billedfremviser det automatisk til et PDF-dokument, når det åbnes.