Del adgangskoder og loginnøgler på sikker vis med AirDrop på Mac
Du kan bruge AirDrop til sikker deling af adgangskoder og loginnøgler med en iPhone, iPad eller en anden Mac. AirDrop har strikse krav til deling af adgangskoder og loginnøgler:
Den person, som du deler med, skal være på din kontaktliste i Kontakter og være opført med den e-mailadresse, som vedkommende bruger til iCloud.
Du skal være på den anden persons kontaktliste i Kontakter, og du skal være opført med den e-mailadresse, som du bruger til iCloud.
Send en adgangskode eller loginnøgle
Gå til appen Adgangskoder på din Mac.
Klik på Alle, og find og vælg den konto, som du vil dele.
Klik på , og vælg den enhed eller det billede af personen, som du vil sende adgangskoden eller loginnøglen til.
Modtag en adgangskode eller en loginnøgle
Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du tillade, at du kan ses af andre i Finder.
Se Brug AirDrop til at sende emner til Apple-enheder i nærheden.
Når du modtager en anmodning om at accepterer en loginnøgle eller en adgangskode fra en anden person, skal du klikke på Accepter.
Adgangskoden eller loginnøglen gemmes på din Mac, hvor du kan se oplysninger om den, og udfyldes automatisk, når du logger ind på kontoen. Loginnøglen eller adgangskoden gemmes også i din iCloud-nøglering, så du kan bruge den på andre enheder, hvor du er logget ind på din Apple-konto.