
Rediger skriften eller skriftstørrelsen i Pages på Mac
Du kan ændre skrift eller skriftstørrelse på tekst og erstatte en skrift alle de steder i dokumentet, hvor den forekommer.
Bemærk: Under Indstil en standardskrift kan du se, hvordan du ændrer den standardskrift, der bruges til nye dokumenter.
Når du åbner et dokument, der bruger skrifter, som ikke er installeret på computeren, vises en notifikation om manglende skrifter kortvarigt øverst på siden. Klik på notifikationen for at erstatte den manglende skrift.
Hvis du mangler en skrift og vil installere den på computeren, skal du bruge Skriftbog, der er placeret i mappen Apps på Mac (du finder instruktioner i Brugerhåndbog til Skriftbog).
Hvis du har valgt en erstatningsskrift til dokumentet og senere installerer den manglende skrift, fortsætter dokumentet med at bruge erstatningsskriften, indtil du erstatter den med den skrift, du installerede.