Tilføj og rediger celleindhold i Pages på iPad
Du kan bruge tastaturet til at indtaste data (bogstaver, tal eller symboler). Du kan også kopiere indhold fra andre kilder og sætte det ind i celler.
Bemærk: Hvis du ikke kan tilføje indhold i en tabel, skal du sikre dig, at den ikke er låst. Vælg tabellen, tryk på , tryk på Organiser, og tryk derefter på Lås op. (Hvis Lås op ikke vises, er tabellen ikke låst).
Tilføj indhold
Indsæt indhold i en tom celle: Tryk en eller to gange på den, så du ser indsætningsmærket og tastaturet, og begynd derefter at skrive.
Rediger indhold: Tryk en eller to gange på cellen, så indsætningsmærket vises. Du flytter indsætningsmærket ved at trække det til det sted, hvor du vil skrive.
Erstat bestemt tekst: Vælg teksten, og overskriv den.
Du kan også føje et objekt til en celle, oprette et link i en tabelcelle og kopiere tabelrækker, -kolonner og -celler fra en tabel i Keynote eller Numbers.
Ombryd tekst, så den tilpasses en celle
Hvis cellen ikke er bred nok til at vise al teksten i cellen, kan du ombryde teksten, så den vises på flere linjer i cellen.
Ombryd eller fjern ombrydning af tekst i en enkelt celle: Tryk på cellen, tryk på , tryk på Celle, og slå derefter Ombryd tekst i celle til eller fra. (Hvis du ikke kan se Ombryd tekst i celle, skal du skubbe op fra bunden af betjeningsmulighederne).
Ombryd eller fjern ombrydning af tekst til en række eller kolonne: Vælg rækken eller kolonnen, tryk på , tryk på Celle, og slå derefter Ombryd tekst i celle til eller fra.
Slet indhold fra en celle
Vælg cellen, tryk på den igen, og tryk derefter på Slet.
Slet indhold fra celler
Vælg de celler, du vil slette, og tryk derefter på Slet.
Indsæt et linjeskift eller en tabulator i tekst i en tabelcelle
Du kan indsætte et linjeskift, hvis du skal skrive flere afsnit i en tabelcelle. Du kan også indsætte en tabulator for at justere teksten.
Tryk to gange på en celle.
Skriv det første afsnit i teksten, og gør derefter et af følgende:
Indsæt et linjeskift: Tryk på på formatlinjen over tastaturet, og tryk derefter på Linjeskift.
Indsæt en tabulator: Tryk på i venstre side af formatlinjen over tastaturet.
Skriv teksten i det næste afsnit, og indsæt derefter et linjeskift eller en tabulator som beskrevet ovenfor.
Føj et objekt til en tabelcelle
Du kan indsætte billeder, figurer, streger, diagrammer, ligninger og tekstfelter i tabelceller. Det indsatte objektet integreres i cellens tekst.
Tryk på et objekt eller den tekst, der indeholder objektet, og tryk derefter på Klip eller Kopier (klip fjerner emnet fra dets oprindelige placering).
Tryk to gange på den celle, hvor du vil tilføje objektet (cellen må godt indeholde tekst), så du ser indsætningsmærket.
Tryk på og hold fingeren der, hvor du vil indsætte objektet, og tryk derefter på Sæt ind.
Bemærk: Hvis du vil indsætte et tekstfelt eller en figur (og indholdet) i en celle, skal du sørge for, at indsætningsmærket er synligt, før du indsætter objektet. Hvis en celle er valgt i stedet for, indsættes kun teksten i objektet.
Når du indsætter en film i en celle, vises kun plakatbilledet – filmen afspilles ikke. Filmens egenskaber bevares, så hvis du kopierer og indsætter filmen et andet sted, afspilles den der.
Du kan også kopiere et objekt fra et andet dokument eller fra Keynote eller Numbers.
Du fjerner et objekt fra en celle ved at trykke to gange på cellen, anbringe indsætningsmærket i cellen til højre for objektet og derefter trykke på .
Kopier eller flyt tabelceller
Når du kopierer en tabelcelle eller flytter en celles data til en ny placering i tabellen, kopieres eller flyttes alle cellens egenskaber også, inklusive dens dataformat, fyld, ramme og kommentarer.
Vælg de celler, du vil kopiere eller flytte.
Gør et af følgende:
Indsæt eller overskriv eksisterende indhold: Tryk på cellen, og tryk derefter på Kopier. Vælg den øverste venstre celle i det område, hvor du vil indsætte dataene, tryk på cellen igen, og tryk derefter på Sæt ind.
Hvis dataene indeholder formler, skal du trykke på Indsæt formler eller Indsæt kun værdier. Dataene overskriver evt. eksisterende data.
Indsæt data uden for en eksisterende tabel for at oprette en ny tabel: Tryk nær kanten af skærmen, og tryk derefter på Sæt ind. Der oprettes en ny tabel med de indsatte celler.
Flyt dataene: Når du har valgt cellerne, skal du holde fingeren på det valgte, indtil det ser ud, som om cellerne løftes op fra tabellen, og derefter trække dem til en anden placering i tabellen. Evt. eksisterende data erstattes af de nye data.
Du kan også kopiere celler fra en tabel i et andet dokument eller fra Keynote eller Numbers.