Vælg celler, rækker og kolonner i Numbers på Mac
Før du kan ændre tabeller, celler, rækker og kolonner, skal du vælge dem.
Vælg en tabel
Nogle gange skal du vælge en tabel i stedet for blot at klikke på den for at ændre den. Når du vælger tabellen, sikrer du, at den har den status, der passer til de efterfølgende trin.
Klik på tabellen, og klik derefter på i tabellens øverste venstre hjørne. Der vises tre hvide kvadrater på kanten af tabellen, når den er valgt.
Vælg celler
Vælg en celle: Klik på det.
Vælg en celle for at tilføje eller redigere dens indhold: Dobbeltklik på det.
Vælg et udsnit af celler: Klik i en celle, og træk derefter en hvid prik i en retning for at omslutte det celleudsnit, du vil vælge.
Hvis du trækker den gule prik, kopierer du cellens indhold til de rækker, du trækker henover. Hvis du gør det ved en fejl, kan du trække den gule prik tilbage til dens oprindelige placering eller trykke på Kommando-Z på tastaturet for at fortryde handlingen.
Vælg celler, der ikke støder op til hinanden: Klik på en celle, og Kommando-klik derefter på de andre celler.
Når du vælger en tabelcelle, vises den smarte celleoversigt nederst i vinduet Numbers. Den smarte celleoversigt viser dig den faktiske værdi af en valgt celle (f.eks. “3. apr 2014 12.00”) eller den formaterede værdi af en celle, hvis du redigerer den (f.eks. “3/4”).
Hvis den valgte celle indeholder en formel, viser den smarte celleoversigt formlen. Hvis du redigerer formlen, viser den smarte celleoversigt resultatet af formlen.
Du kan også vælge et udsnit af celler for at se hurtige beregninger i disse celler, f.eks. sum, gennemsnit, minimumsværdi og maksimumsværdi, i den smarte celleoversigt.
Vælg rækker og kolonner
Klik i tabellen.
Der vises bogstaver over kolonnerne og tal til venstre for rækkerne.
Gør et af følgende:
Vælg en enkelt række eller kolonne: Klik på tallet eller bogstavet til rækken eller kolonnen.
Vælg flere rækker eller kolonner: Du vælger rækker eller kolonner, der er anbragt ved siden af hinanden, ved at klikke på tallet eller bogstavet til den første række eller kolonne og derefter trække en hvid prik for at omslutte de ønskede rækker eller kolonner.
Vælg rækker eller kolonner, der ikke er anbragt ved siden af hinanden: Kommando-klik på de ønskede rækketal eller kolonnebogstaver.