Inviter andre til at samarbejde i Numbers på iPad
Du kan invitere andre til at samarbejde med dig om et regneark i realtid ved at sende dem et link til regnearket. Alle, der arbejder på regnearket, kan se ændringerne, så snart de er foretaget.
Som standard kan kun de personer, du inviterer til at samarbejde om regnearket, få adgang til det og foretage ændringer af det. Du kan også ændre tilladelser, så:
Alle, som har linket, kan åbne regnearket
Andre personer kun kan se dokumentet og ikke foretage ændringer
Inviter personer til at samarbejde
Du skal først lagre regnearket i iCloud for at invitere andre til at samarbejde om det. Sørg for, at du er logget ind med dit Apple-id, og at Numbers er indstillet til at bruge iCloud Drive.
Gør et af følgende:
Hvis regnearket er åbent: Tryk på på værktøjslinjen. Hvis du ikke kan se knappen, skal du trykke på øverst på skærmen og derefter trykke på .
Hvis regnearket er lukket: Åbn mappen Numbers i iCloud Drive i regnearksadministrationen eller appen Arkiver, og tryk derefter på Vælg øverst til højre. Tryk på regnearket (der vises et hak), og tryk derefter på Del nederst på skærmen.
Følg instruktionen om at flytte regnearket til iCloud Drive, hvis det ikke er lagret der.
Tryk på en indstilling under Hvem har adgang:
Personer, du inviterer: Kun personer, du inviterer, som logger ind med et Apple-id, kan åbne regnearket. Andre personer behøver ikke have et Apple-id, før du inviterer dem, men de skal oprette et, før de kan åbne dit delte regneark.
Alle med linket: Alle, som har linket til det delte regneark, kan trykke eller klikke på linket for at åbne regnearket. Du beskytter det med en adgangskode ved at trykke på Tilføj adgangskode.
Hvis regnearket allerede har en adgangskode, gælder den også til det delte regneark, og du behøver ikke at skrive en ny. Tryk på Skift adgangskode, hvis du vil ændre den.
Tryk på en mulighed under Tilladelse for at indstille det, som andre kan gøre:
Kan foretage ændringer: Andre kan redigere og udskrive det delte regneark.
Skrivebeskyttet: Andre kan se og udskrive det delte regneark, men de kan ikke redigere det.
Hvis du indstiller adgangen til “Personer, du inviterer” (i det forrige trin), kan du ændre indstillingerne til det delte regneark, efter at du har delt det.
Hvis du har iOS 15 eller en nyere version, og du ikke vil have, at alle deltagere skal kunne invitere andre, skal du slå “Alle kan tilføje flere personer” fra.
Tryk på Tilføj personer.
Tryk på en metode til afsendelse af linket.
AirDrop: Brug AirDrop, når din modtager er på samme netværk og i stand til at acceptere regnearket. Vælg den person, du vil sende regnearket til. Modtageren skal acceptere arkivet for at modtage det.
Mail eller Beskeder: Mail og Beskeder sender begge en kopi direkte til en eller flere e-mailadresser eller telefonnumre, og der kan inkluderes en tilpasset note. Skriv e-mailadressen eller telefonnummeret for hver deltager. Hvis du inviterer nogen med en e-mailadresse eller et telefonnummer, der ikke er knyttet til deres Apple-id, kan de ikke acceptere invitationen, før de har føjet e-mailadressen eller telefonnummeret til deres Apple-id. Når de trykker eller klikker på linket i invitationen, vises instruktionerne. Linket vises i beskeden sammen med regnearkets titel.
Vigtigt: Sørg for ikke at redigere eller slette linket i din besked.
Kopier link: Kopier linket til regnearket, så du nemt kan sende, publicere eller få adgang til det. Du kan sende linket vha. en hvilken som helst internettjeneste, der allerede er indstillet på din enhed. Tryk der, hvor linket skal indsættes, og tryk derefter på Sæt ind.
Vigtigt: Linket til regnearket, der oprettes, når du trykker på Del, inkluderer regnearkets titel. Hvis regnearkets titel eller indhold er fortroligt, er det vigtigt, at du anmoder modtagerne om ikke at videresende linket til andre personer.
Når du sender invitationen, vises der et hak på knappen Samarbejde . Det betyder, at du har delt regnearket.
Inviter flere personer
Afhængigt af, hvordan du indstiller regnearksadgangen, kan du invitere flere personer til at samarbejde i arkivet ved at tilføje dem eller sende et link.
Tip: Hvis regnearket er beskyttet af en adgangskode, bør du af sikkerhedshensyn ikke sende adgangskoden sammen med linket.
Gør et af følgende:
Hvis regnearket er åbent: Tryk på på værktøjslinjen, og tryk derefter på Administrer delt regneark.
Hvis regnearket er lukket: Åbn mappen Numbers i iCloud Drive i regnearksadministrationen eller appen Arkiver, tryk på Vælg i øverste højre hjørne, tryk på regnearket (der vises et hak), og tryk derefter på Del nederst på skærmen.
Gør et af følgende:
Inviter flere personer til at samarbejde: Brug denne metode, hvis du er ejer af et delt regneark med adgangstilladelsen “Personer, du inviterer”, eller hvis ejeren af regnearket har givet dig tilladelse til at tilføje flere personer. Tryk på Tilføj personer, og tryk på en metode til invitation af nye deltagere. Tryk derefter på Del. Se flere oplysninger i Inviter personer til at samarbejde.
Send linket til flere personer: Brug denne metode, hvis adgangen til regnearket er indstillet til “Alle med linket.” Tryk på Kopier link, tryk der, hvor linket skal indsættes, og tryk på Sæt ind.
Bemærk: Linket kan blive vist i beskeden som stiliseret grafik med regnearkets titel i beskeden. Sørg for ikke at redigere eller slette det.
Alle deltagere kan kopiere et link til et regneark og indsætte det et andet sted, f.eks. for at gemme linket et sted, hvor de nemt kan få adgang til det. Hvis ejeren har begrænset adgangen til inviterede personer, virker linket hos de inviterede deltagere.
Du kan ændre indstillingerne til deling for de nye personer, efter at du har sendt linket.
Du kan se flere oplysninger om indstilling af tilladelse og afsendelse af linket i Inviter personer til at samarbejde.