Brug Box med Numbers til iCloud
Du kan samarbejde om Numbers-regneark, der er gemt i Box. På samme måde som når du samarbejder om et regneark, der er lagret i iCloud, kan alle arbejde i realtid og se ændringer, efterhånden som de laves.
Når regneark er gemt i Box, skal du bruge funktionerne på Box.com til at indstille delingsindstillinger eller ophæve deling. Fra Box.com kan du åbne og redigere regnearket i Numbers til Mac eller Numbers på nettet.
Bemærk: Når et regneark åbnes i Numbers på nettet, kan du ikke se links til iCloud-indstillinger eller til regnearksadministration, eftersom regnearket ikke er gemt i iCloud.
Du kan finde en vejledning i eksempelvisning, redigering og oprettelse af Pages-dokumenter, mens du er logget ind på din Box-konto, i artiklen om brug af iWork med Box fra Apple-support.