Sådan kan du bruge strengoperatorer og jokertegn i Numbers til iCloud
Strengoperatoren (&) kan bruges i formler til at sammenkæde – eller forbinde – to eller flere strenge eller indholdet i celler, der refereres til.
Jokertegn er tegn, som du kan bruge til at repræsentere et eller flere tegn i et betinget udtryk. Du kan bruge jokertegnene ? (spørgsmålstegn), * (stjerne) og ~ (tilde).
Sammenkæd strenge eller indholdet i celler
&-tegnet bruges til at sammenkæde – eller forbinde – to eller flere strenge eller indholdet i celler, der refereres til.
Her er nogle eksempler på brug af sammenkædningsoperatoren:
"Abc"&"Def" returnerer "AbcDef".
"Abc"&A1 returnerer "Abc2", hvis celle A1 indeholder 2.
A1&A2 returnerer "12", hvis celle A1 indeholder 1, og celle A2 indeholder 2.
B2&", "&E2 returnerer "Efternavn, Fornavn", hvis B2 indeholder "Efternavn", og E2 indeholder "Fornavn".
Brug et jokertegn til at matche et hvilket som helst tegn
Tegnet ? bruges til at matche et enkelt tegn i et udtryk, der tillader betingelser.
Her er nogle eksempler på brug af jokertegnet ? i matchende mønstre:
"Ea?" matcher enhver streng, der starter med "Ea", og som indeholder nøjagtigt ét yderligere tegn, f.eks. "Ea2" eller "Eac".
"De???" matcher enhver streng, der starter med "De", og som indeholder nøjagtigt tre yderligere tegn, f.eks. "Denne" og "Deres".
COUNTIF(B2:E7,"?ip") returnerer en optælling af antallet af celler i udsnittet B2:E7, der indeholder en værdi, som starter med et tegn efterfulgt af "ip", f.eks. "kip" og "tip". Det matcher ikke "sjip" eller "trip".
Brug et jokertegn til at matche et hvilket som helst antal tegn
Tegnet * bruges til at matche et hvilket som helst antal tegn, også ingen, i et udtryk, der tillader betingelser.
Her er nogle eksempler på brug af jokertegnet * i matchende mønstre:
"*ed" matcher en string af en hvilken som helst længde, der slutter med "ed", f.eks. "led" eller "mened".
COUNTIF(B2:E7,"*it") returnerer en optælling af antallet af celler i udsnittet B2:E7, der indeholder en værdi, som slutter med "it", f.eks. "bit" og "mit". Det matcher ikke "mitt".
Match et jokertegn
Tegnet ~ bruges til at angive, at følgende tegn skal matches og ikke bruges som jokertegn i et udtryk, der tillader betingelser.
Her er nogle eksempler på brug af tegnet ~ i matchende mønstre:
“~?” matcher spørgsmålstegnet i stedet for at bruge spørgsmålstegnet til at matche et enkelt tegn.
COUNTIF(E,"~*") returnerer en optælling af antallet af celler i kolonne E, der indeholder stjernen.
SEARCH("~?",B2) returnerer 20, hvis celle B2 indeholder "Er det et spørgsmål? Ja det er!", da spørgsmålstegnet er det 20. tegn i strengen.
Brug flere jokertegn i en betingelse
Jokertegnene (? * ~) kan bruges sammen i udtryk, der tillader betingelser. Her er nogle eksempler:
"*a?" matcher ethvert udtryk, der indeholder tegnet "a" efterfulgt af et hvilket som helst andet enkelt tegn, f.eks. "skat", "smal" og "fødselar".
COUNTIF(B2:E7,"*on?") returnerer en optælling af antallet af celler i udsnittet B2:E7, der indeholder en værdi, som starter med et hvilket som helst antal tegn (også ingen) efterfulgt af "on" og derefter et enkelt tegn. Det matcher ord som "zone", "kone" og "fjong". Det matcher ikke "konge" (som har to tegn efter "on") eller "eon" (som ikke har nogen tegn efter "on").