Alfabetiser eller sorter data i Numbers til iCloud
Du kan sortere data i en tabelkolonne alfabetisk eller efter stigende eller faldende værdier. Når du sorterer data i en kolonne, ændres rækkefølgen på alle rækker i tabellen tilsvarende.
Du kan sortere dataene i en overskriftskolonne, men overskriftsrækker i en sorteret kolonne sorteres ikke. Sortering omfatter også værdier i skjulte rækker og kolonner.
Vælg en kolonne, og klik på pil ned på dens ramme.
Gør et af følgende:
Sorter data i alfabetisk rækkefølge (A-Å) eller efter stigende numeriske værdier: Vælg Sorter i stigende rækkefølge.
I kolonner, der indeholder både tekst og tal, sorteres tal før tekst, f.eks. 1a, 1b, 2a, a1, b1 ved sortering i stigende rækkefølge. Ved sortering i stigende rækkefølge anbringes booleske (sand/falsk) celler efter celler, der er sorteret alfabetisk eller numerisk, og tomme celler anbringes nederst i kolonnen.
Sorter data i omvendt alfabetisk rækkefølge (Å til A) eller efter faldende numeriske værdier: Vælg Sorter i faldende rækkefølge.
Bemærk: Hvis dine data er kategoriseret, sorteres de i kategorigrupperne. Hvis du vil sortere selve grupperne, skal du klikke på pilen, der vises øverst i den kolonne, der indeholder gruppenavnene, flytte markøren hen over Sorter grupper og derefter vælge en mulighed. Hvis du vil sortere grupper efter værdier i oversigtsrækker, skal du vælge oversigtscellen, Ctrl-klikke (på en Mac) eller højreklikke (på en Windows-computer) og derefter vælge en sorteringsmulighed.