Om mapper i Noter på Mac
Noter indeholder automatisk følgende mapper:
Alle [konto]: Viser noter i alle mapper i kontoen (undtagen mappen Slettet for nylig). For eksempel, hvis du bruger iCloud-noter, er der en Alle i iCloud-mappe.
Noter: Indeholder noter, som ikke findes i en mappe, du har oprettet, eller i mappen Slettet for nylig.
Slettet for nylig: Indeholder noter, du har slettet de sidste 30 dage (enten fra Mac eller fra dine enheder med iOS 9 eller en nyere version eller OS X 10.11 eller en nyere version).
Du kan desuden oprette dine egne mapper.
Husk følgende om at flytte noter eller mapper:
Hvis du flytter noter eller mapper fra én konto til en anden, risikerer du at miste formatering og bilag i dine noter permanent. Eksempelvis bliver Skitser måske ændret til grafikarkiver, der ikke kan redigeres med skitseværktøjet i Noter på iOS-enheder.
Du kan kun flytte eller kopiere låste noter mellem mapper i dine iCloud- og På min Mac-konti (og du skal måske låse dem op for at gøre det).
Du kan kun flytte eller kopiere en note mellem mapper i samme iCloud-konto, hvis du har føjet personer til en note via din iCloud-konto, eller du selv er blevet føjet til en note via din iCloud-konto.
Når du ser en mappe, vises de senest oprettede eller redigerede noter som standard øverst på listen. Du kan ændre sorteringsrækkefølgen i indstillingerne til Noter.
Du kan også fastgøre dine vigtigste noter i toppen af din noteliste, så de er nemme at finde, når du bruger opgraderede iCloud-noter på macOS High Sierra 10.13 eller en nyere version.