Skift indstillinger i Noter på Mac
I programmet Noter på din Mac skal du bruge indstillinger for Noter til at vælge standardindstillinger til brug af Noter og til at indstille, ændre eller nulstille adgangskoden for låste noter.
Du kan ændre disse indstillinger ved at vælge Noter > Indstillinger.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Sorter noter efter | Vælg standardsorteringsrækkefølgen til dine noter. Vigtigt: Fastgjorte noter vises altid øverst på notelisten. Se Sorter og fastgør noter. | ||||||||||
Nye noter starter med | Vælg det standardafsnitsformat, der skal bruges, når du starter en ny note. Se Skriv og formater noter. | ||||||||||
Standardkonto | Vælg den konto, der skal bruges, når du beder Siri om at oprette en ny note. Det er normalt din iCloud-konto. Se Tilføj eller fjern notekonti i Noter. | ||||||||||
Sorter automatisk valgte emner | Vælg indstillingen, hvis emner på tjeklister automatisk skal flyttes til bunden af listen, når de vælges (og du derefter vil flytte fravalgte emner til toppen af listen). Se Tilføj eller rediger en tjekliste. | ||||||||||
Aktiver kontoen På min Mac | Du kan vælge at opbevare noter på din computer ved at bruge kontoen På min Mac. | ||||||||||
Standardtekststørrelse | Brug mærket til at indstille den foretrukne tekststørrelse i noter. | ||||||||||
Brug mørk baggrund for noteindhold. | Vælg at beholde baggrunden på noter mørk, når du anvender funktionen Mørk. (Vises kun, når du har valgt det mørke udseende i vinduet Generelt under Systemindstillinger.) Se Anvend et lysere eller mørkere udseende på din Mac. | ||||||||||
Låste noter | Vælg kontoen (hvis du har flere konti), og klik derefter på Indstil adgangskode for at oprette en adgangskode, du kan bruge til at låse noter og låse dem op. Hvis du allerede har indstillet en adgangskode, kan du klikke på Skift adgangskode eller Nulstil adgangskode. Se Lås noter. Vigtigt: Det anbefales på det kraftigste, at du tilføjer et stikord. Hvis du glemmer din adgangskode, og du ikke kan låse dine noter op med Touch ID på dit Magic Keyboard eller med dit Apple Watch, vil du ikke kunne se dine låste noter. Apple kan ikke hjælpe dig med at få adgang til disse låste noter igen. Du kan oprette en ny adgangskode, så du kan beskytte noter, som du ønsker at låse fremadrettet, med en adgangskode. Se Apple-supportartiklen Låsning af noter på din iPhone, iPad, iPod touch og Mac. | ||||||||||
Brug Touch ID | Hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID, skal du vælge kontoen (hvis du har flere konti) og derefter vælge denne mulighed for at bruge dit fingeraftryk til at låse dine noter op. |