Opret en ønskeliste i Apple Music i Windows
Du kan oprette en ønskeliste med emner, du gerne vil købe i iTunes Store på et senere tidspunkt. Din konto debiteres først, når du køber et emne.
Din ønskeliste er kun tilgængelig for dig.
Opret en ønskeliste, eller føj emner til den
Søg i iTunes Store i Apple Music-appen på din Windows-computer. Se Søg i iTunes Store.
Søgeresultaterne vises i vinduet Apple Music.
Du kan få et eksempel på et emne, før du føjer det til din ønskeliste, ved at vælge emnet og derefter vælge knappen Eksempel .
Du føjer et emne til din ønskeliste ved at vælge pilen ud for prisen, vælge Tilføj til ønskeliste på lokalmenuen og følge instruktionerne på skærmen.
Se, køb eller fjern emner fra din ønskeliste
I Apple Music-appen på din Windows-computer skal du vælge dit navn nederst i indholdsoversigten og derefter vælge Ønskeliste.
Gør et af følgende:
Køb et emne på ønskelisten: Vælg prisen ved siden af det emne, du vil købe.
Hvis du vil sikre dig, at det er den rigtige sang, kan du lytte til et eksempel (30 eller 90 sekunder af sangen) – vælg emnet, og vælg derefter knappen Eksempel for denne sang.
Fjern et emne fra ønskelisten: Vælg emnet, og vælg derefter knappen Slet .
Siden med ønskelisten indeholder også alle emner, som du har set eller hørt eksempler på i iTunes Store eller brugt Siri til på din iPhone, iPad eller iPod touch.