Introduktion til playlister i Apple Music i Windows
En playliste er en speciel samling af sange og musikvideoer. Du kan f.eks. oprette en playliste for at gøre følgende:
Bruge den til en speciel lejlighed eller stemning. Du kan f.eks. oprette en playliste til en middag, et bryllup eller din morgengymnastik.
Vælge bestemte sange, som du vil dele med andre på dit lokale netværk eller synkronisere med din iPhone, iPad eller iPod touch.
Organisere dit musikbibliotek.
Der er to slags playlister:
Du opretter selv den første type ved at trække emner til den (eller tilføje emner). Se Opret, rediger og slet playlister.
Du opretter den anden type, som kaldes smarte playlister, ved at angive kriterier, som Apple Music skal anvende. Smarte playlister opdateres automatisk, når der sker ændringer i biblioteket. Se Opret, rediger og slet smarte playlister.
Ændringer, som du foretager i dit musikbibliotek (f.eks. oprettelse af playlister), opdateres på alle dine enheder, når “Synkroniser bibliotek” er slået til i Generelt. Hvis du ikke er abonnent på Apple Music, vises ændringerne i dit bibliotek, næste gang du synkroniserer din enhed med Apple Music på din computer.
Bemærk: Apple Music er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Når du tilmelder dig Apple Music, er der flere typer playlister tilgængelige:
En playliste med dine favoritsange: Se Marker emner som favoritter.
Playlister oprettet af en bidragyder til Apple Music: Se Føj musik til dit bibliotek.
Playlister oprettet af andre abonnenter, som du følger: Se Se, hvad dine venner lytter til.
Specielle playlister (f.eks. Replay): Se Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Music Replay.
Samarbejdsplaylister: Se Samarbejd om en playliste og Deltag i en samarbejdsplayliste.