
Lyt til radiostationer i Musik på internettet
Apple Music-radio (tilgængelig i Safari, Chrome og Firefox) tilbyder seks radiostationer i verdensklasse (Apple Music 1, Apple Music Hits, Apple Music Country, Apple Music Club, Apple Música Uno og Apple Music Chill) samt en samling af stationer baseret på forskellige genrer. Disse stationer giver dig en fantastisk mulighed for at udforske og nyde ny musik eller holde dig ajour med dine favoritter.
Du kan også oprette dine egne specielle stationer baseret på dit eget valg af kunstner, sang eller genre.
Ud over radio kan du afspille Apple Music TV, en gratis livestream døgnet rundt med udvalgte nye og populære musikvideoer, som omfatter eksklusive premierer, musikvideoblokke, liveudsendelser og -begivenheder, gennemgange af hitlister og meget mere.
Afspil Apple Music-radio
Du skal være logget ind på din Apple-konto, men du behøver ikke at abonnere på Apple Music for at afspille Apple Music-radiostationer og Apple Music TV.
Gå til music.apple.com/dk
.
Klik på Radio i indholdsoversigten, hold markøren over en station, udsendelse eller playliste, og klik på
.
Med nogle stationer kan du skifte til næste sang ved at klikke på
i betjeningspanelet til afspilning. Hvis de er tilgængelige, kan du se sangtekster, der vises i takt med musikken.
Tip: Du kan se en programoversigt for hver Apple Music-radiostation ved at holde markøren over en station, klikke på og vælge Vis tidsplan. Vælg Del for at dele et program. Se Del musik.
Opret en station
Du kan oprette en station alle de steder i Musik, hvor du kan afspille en sang, f.eks. i Playlister eller Album (under Bibliotek i indholdsoversigten).
Gå til music.apple.com/dk
.
Klik på en mulighed under Bibliotek i indholdsoversigten. Du kan f.eks. klikke på Sange for at vise alle sange i biblioteket.
Hold markøren over et emne, klik på
, og vælg Opret station.
Den nye station kan ses, når du klikker på Hjem eller Radio i indholdsoversigten (under Senest afspillet).
Hvis du har Musik eller iTunes på din computer eller enhed, kan du åbne appen direkte fra Apple Music på internettet – du skal bare klikke på linket i nederste venstre hjørne.