Marker emner som favoritter i Apple Music på internettet
Du kan markere emner som “favoritter” i Musik for at gøre dem nemmere at finde. Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du få notifikationer om nye udgivelser fra dine yndlingskunstnere og nemt finde deres musik under Hjem.
Bemærk: Apple Music er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Tilføj emner som favoritter
Gør et af følgende på music.apple.com/dk :
Tilføj et favoritalbum: Klik på Senest tilføjet eller Album i indholdsoversigten, flyt markøren hen over et album, klik på knappen Mere , og vælg Favorit.
Tilføj en favoritsang: Klik på Sange i indholdsoversigten, flyt markæren hen over en sang, og klik derefter på knappen Favorit til venstre for albumbilledet.
Når du markerer en sang som favorit, vises den i playlisten Favoritsange (under Playlister i indholdsoversigten). Den føjes desuden automatisk til dit bibliotek.
Tilføj en favoritplayliste: Klik på en playliste i indholdsoversigten, klik på knappen Mere (til højre), og vælg Favorit.
Tilføj en favoritkunstner: Klik på Kunstnere i indholdsoversigten, vælg en kunstner, og klik derefter på knappen Favorit ud for navnet.
Hvis du abonnerer på Apple Music, og du vælger kunstnere som favoritter, modtager du automatisk notifikationer, når kunstnerne udgiver ny musik. Hvis du vil administrere notifikationer og har appen Musik eller iTunes på din computer eller enhed, kan du gøre det i de apps. Du kan åbne appen direkte fra Apple Music på internettet – du skal bare klikke på linket i nederste venstre hjørne.
Dine favoritemner kan nemt findes vha. den fremhævede knap Favorit .
Fjern emner som favoritter
Klik på en valgmulighed under Bibliotek eller på en playliste i indholdsoversigten på music.apple.com/dk .
Dine favoritemner kan findes vha. den fremhævede knap Favorit .
Gør et af følgende:
Klik på knappen Fortryd valg af favorit .
Klik på knappen Mere (den ser sådan eller sådan ud), og vælg derefter Fortryd valg af favorit.