Hvis denne funktion ændres, opdateres denne side automatisk
Fortæl andre, at du har læst deres sms'er
Du kan sende kvitteringer for læste beskeder, så de personer, som du har en samtale med, ved, hvornår du har læst deres beskeder.
Du kan sende kvitteringer for læste beskeder i alle de samtaler, du har med en bestemt konto, eller kun i en samtale. Hvis du slår kvittering for læste beskeder til i en konto, kan du stadig slå dem fra i en enkelt samtale – og vice versa.
Send kvitteringer for læste beskeder til en samtale
Vælg en samtale, og klik derefter på Oplysninger i det øverste højre hjørne.
Vælg Send kvitteringer for læste beskeder.
Send kvitteringer for læste beskeder til alle samtaler
Vælg Beskeder > Indstillinger, og klik på Konti.
Vælg kontoen, og vælg derefter “Send kvitteringer for læste beskeder”.