Del skærme med en anden person
Når du har en samtale med andre i Beskeder, kan du dele skærmen med dem, eller de kan dele deres skærm med dig. Det gør det nemt at arbejde sammen på et projekt eller hjælpe en ven med noget på computeren.
Når du begynder at dele skærmen med andre, startes der automatisk et samtaleopkald, så I kan tale sammen, mens I arbejder.
Bemærk: Du kan kun dele skærmen ved hjælp af iMessage på en Mac.
Del en skærm
Vælg den person, du vil dele med, i indholdsoversigten i Beskeder, og klik på Oplysninger.
Hvis personen ikke er i indholdsoversigten, skal du sende ham eller hende en besked først.
Klik på knappen Del skærm , og gør et af følgende.
Del din skærm: Vælg “Invitation til at dele min skærm”.
Vis din vens skærm: Vælg “Anmod om at dele skærm”.
Når anmodningen om skærmdeling accepteres, åbnes programmet Skærmdeling. Der er oplysninger om brugen af programmet Skærmdeling i Oversigt over skærmdeling.
Du stopper skærmdeling ved at gøre et af følgende:
Hvis du deler din skærm: Klik på på menulinjen, og vælg Afslut skærmdeling. Hvis du ikke er klar til at stoppe endnu, kan du vælge Skærmdeling på pause. Vælg det igen for at fortsætte med at dele.
Hvis du viser din vens skærm: Vælg Skærmdeling > Slut, eller klik på den røde lukkeknap i skærmdelingsvinduet.
Tip: Ønsker du, at en bestemt person ikke skal kunne sende dig invitationer til skærmdeling? Hold markøren over knappen Afvis, når du modtager en invitation fra personen, klik på , og klik derefter på Bloker.
Tillad andre at kontrollere din skærm
Når du deler din skærm med andre, kan du også give dem tilladelse til at kontrollere din skærm, hvilket giver dem fuld adgang til din computer.
ADVARSEL: Tillad kun personer, du har tillid til, at kontrollere din skærm. De kan gøre alle de samme ting, som du kan på computeren – åbne programmer, oprette eller slette dokumenter, kopiere arkiver fra din computer til deres egen osv.
Gør et af følgende:
Hvis du har modtaget en invitation til at dele din skærm: Klik på Accepter i invitationen. Der vises en meddelelse, og du bliver spurgt, om du vil lade den anden person kontrollere din skærm eller kun observere den. Vælg “Kontroller min skærm,” og klik på Accepter.
Hvis du vil indlede skærmdeling: Inviter din ven til at dele sin skærm. Når vennen har accepteret, skal du klikke på på menulinjen og vælge “Tillad [navn] at kontrollere min skærm”, så der vises et hak ud for indstillingen.
Hvis du vil tage kontrollen over din skærm tilbage, men den anden person stadig skal kunne se den, skal du klikke på på menulinjen og vælge “Tillad [navn] at kontrollere min skærm” for at fjerne hakket.
Hvis du ikke giver andre skærmkontrol, kan de stadig klikke for at fremhæve områder på din skærm.
Hvis du ikke kan dele en skærm
Hvis knappen Skærmdeling er utydelig, kan du prøve følgende:
Sørg for, at den, du forsøger at dele med, er logget ind på iCloud med det samme Apple-id, som personen brugte til at logge ind på Beskeder.
Hvis vedkommende ikke kan logge ind på iCloud og Beskeder med det samme Apple-id, skal du åbne programmet Kontakter og sørge for, at dit kontaktkort til personen indeholder begge Apple-id'er – både det, personen bruger til at logge ind på iCloud, og det, der bruges i Beskeder. Prøv derefter at dele igen. Du kan få flere oplysninger i Opret et kontaktkort.
Tip: Du kan også dele skærme uden programmet Beskeder ved at bruge skærmdeling i macOS. Du kan få flere oplysninger i Indstil og brug skærmdeling.