Rapporter et problem i Kort på Mac
Du kan rapportere unøjagtige eller ufuldstændige oplysninger om lokaliteter, vejvisning m.m.
Bemærk: Du skal have en Mac med Apple Silicon, Apple T2-sikkerhedschip eller Touch Bar for at kunne rapportere et problem. Se Apple-supportartiklerne Mac-computere med Apple Silicon og Mac-modeller med Apple T2-sikkerhedschippen.
Vælg Kort > Rapporter et problem i appen Kort på din Mac.
Klik på knappen Ny rapport , og vælg en af følgende muligheder:
Føj til Kort
Rapporter et problem med gaden
Rapporter et problem med stedet
Følg vejledningen på skærmen for at angive de påkrævede oplysninger, og tilføj eventuelt supplerende oplysninger.
Klik på Send.
Du kan gennemse rapporter, du har sendt i løbet af de sidste 90 dage. Klik på knappen Brugerkonto på værktøjslinjen, og klik på Rapporter.
Du kan også rapportere et problem med en lokalitet fra dens stedkort. Klik på en lokalitet på kortet, rul ned på stedkortet, klik på Rapporter et problem, og følg instruktionerne på skærmen.