Brug Mac Pro med iCloud og Kontinuitet
Med iCloud kan du holde dine oplysninger ajour på alle dine enheder og samarbejde med venner og familie. Mac Pro fungerer perfekt sammen med din iPhone, iPad, iPod touch eller dit Apple Watch, når du bruger iCloud og logger ind på enhederne med det samme Apple-id. Du kan overføre arkiver, dele og redigere dokumenter, låse din Mac Pro op med dit Apple Watch, overdrage opgaver mellem enheder og gøre din iPhone eller iPad til et internet-hotspot m.m.
Hvis du ikke slog iCloud til, første gang du indstillede din Mac, skal du åbne Systemindstillinger, klikke på “Log ind med dit Apple-id” i indholdsoversigten og derefter logge ind med dit Apple-id eller oprette et nyt Apple-id, hvis du ikke har et. Klik på iCloud, når du er logget ind, og slå iCloud-funktioner til eller fra. Du kan læse mere i Indstil funktioner i iCloud på Mac i Brugerhåndbog til macOS.
Få adgang til dit indhold på alle enheder. Med iCloud kan du sikkert opbevare, redigere og dele dine dokumenter, fotos og videoer på forskellige enheder for at sikre, at du altid er ajour. Se Få adgang til dit iCloud-indhold på din Mac Pro for at komme i gang.
Brug Mac Pro med andre enheder. Du kan nemt flytte indhold mellem din Mac Pro og andre enheder vha. Kontinuitet. Du skal bare logge ind på hver enhed med dit Apple-id – så kan din Mac Pro og dine enheder arbejde sammen på praktiske måder, når de er i nærheden af hinanden. Du kan starte en opgave – f.eks. et FaceTime-opkald – på en enhed og afslutte den på en anden (se Brug Handoff på din Mac), bruge din iPhone som webkamera til din Mac Pro (se Kontinuitetskamera på din Mac), kopiere og indsætte mellem enheder (se Brug Universel udklipsholder på din Mac), besvare opkald eller sende sms’er fra din Mac Pro (se Telefonopkald og sms’er på din Mac) m.m.
Du kan se en liste med systemkrav til enheder, der understøtter Kontinuitet, i Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet på Mac, iPhone, iPad og Apple Watch. Hvis du vil læse mere om brugen af Kontinuitet med din Mac Pro, skal du læse Apple-supportartiklen Brug af Kontinuitet til at tilslutte din Mac, iPhone, iPad og dit Apple Watch eller gå til Alle dine enheder.