Test DNS-serveren med Netværktøj på Mac
Brug Netværktøj til at vise de oplysninger, der leveres af din DNS-server (Domain Name System).
DNS-serveren konverterer internetnavne til IP-adresser. Hvis f.eks. meddelelsen “server findes ikke” vises i webbrowseren, når du prøver at besøge et websted, kan computeren muligvis ikke få kontakt med en DNS-server. Du kan have skrevet den forkerte DNS-serveradresse i Netværk, eller der kan være problemer med DNS-serveren. Du kan teste det ved at prøve at konvertere et navn til en adresse vha. Netværktøj.
På Mac skal du åbne programmet Netværktøj placeret i /System/Bibliotek/CoreServices/Applications.
Klik på Lookup, og indtast en internetadresse, der skal slås op.
Skriv en domænenavnadresse (f.eks. www.apple.com) eller en numerisk IP-adresse, og klik derefter på knappen Lookup.
Du kan spørge din internetudbyder eller netværksadministrator, hvilken DNS-server du skal bruge.
Hvis du vil have hjælp til at fortolke resultaterne eller til at se, hvordan du kan bruge kommandoen nslookup eller dig til at se flere DNS-oplysninger, kan du åbne Terminal (i Programmer > Hjælpeprogrammer) og derefter skrive man dig på kommandolinjen.