Angiv en DNS-server på Mac
En DNS-server (Domain Name System) konverterer internetnavne til IP-adresser, så du ikke behøver at kende IP-adressen på en server, du prøver at oprette forbindelse til. Hvis du bruger en DNS-server kan du f.eks. åbne Apples websted ved at skrive “www.apple.com” i din browser – du behøver ikke kende IP-adressen på den server, som Apples websted ligger på. I de fleste tilfælde opretter din computer automatisk forbindelse til en DNS-server, når du opretter forbindelse til internettet, men du kan også skrive indstillinger til DNS-serveren manuelt.
Spørg din internetudbyder eller netværksadministrator, om du skal oprette forbindelse til en bestemt DNS-server, og hvilken adresse du skal bruge.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Netværk.
Vælg på listen til venstre den metode du bruger, når du opretter forbindelse til internettet, f.eks. Ethernet.
Sørg for, at IP-adressen til den DNS-server, du vil bruge, er indtastet korrekt i feltet DNS-server. Hvis adressen ikke er korrekt, skal du klikke på Avanceret, klikke på DNS og derefter skrive den korrekte adresse.
Du kan indtaste adresser til flere servere ved at skrive et komma mellem adresserne.
Hvis f.eks. meddelelsen “server findes ikke” vises i webbrowseren, når du prøver at besøge et websted, kan computeren muligvis ikke få kontakt med en DNS-server. Hvis du har valgt en DNS-server manuelt, har du muligvis skrevet den forkerte DNS-serveradresse, eller også kan der være problemer med din DNS-server.