Vælg, hvordan du vil navigere i din præsentation på iPad
Når du designer din Keynote-præsentation, kan du tilpasse navigationsmetoden i lysbilledshowet. Normalt skifter foreviseren eller tilskueren lysbilleder ved at trykke på lysbilledet eller ved at skubbe til venstre eller højre. Men du kan også indstille præsentationen, så den automatisk skifter lysbilleder, eller så der kun skiftes, når foreviseren eller tilskueren klikker på et link på lysbilledet.
Gør følgende for at indstille, hvordan du vil navigere i præsentationen:
Åbn præsentationen.
Tryk på på værktøjslinjen, tryk på Præsentationsindstillinger, og tryk derefter på Præsentationstype.
Vælg en af følgende muligheder på listen:
Normal: Præsentationen skifter lysbilleder eller starter animationer, når foreviseren eller tilskueren trykker på lysbilledet eller et link på lysbilledet. Denne funktion er nyttig, hvis du vil vise lysbillederne i rækkefølge.
Kun links: Præsentationen skifter kun lysbilleder eller starter kun animationer, når foreviseren eller tilskueren trykker på et link. Denne funktion er nyttig, hvis du vil præsentere et interaktivt lysbilledshow, eller hvis du ikke vil præsentere lysbillederne i rækkefølge. Du kan læse mere om brug af links til at oprette interaktive lysbilledshows i Tilføj forbundne objekter for at gøre din præsentation interaktiv.
Selvafspillende: Præsentationen går i gang og starter animationer automatisk og kræver ikke interaktion for at navigere mellem lysbilleder. Du kan læse mere om selvafspillende præsentationer i Indstil en præsentation til at gå videre automatisk.
Tryk på lysbilledet for at lukke betjeningsmulighederne til præsentationstype.
Du afspiller præsentationen ved at trykke på det lysbillede i lysbillednavigatoren eller på lysbordet, du vil starte med, og derefter trykke på .