Skift netlinjer og farver i tabellen i Keynote til iCloud
Du kan tilføje vandrette eller lodrette netlinjer mellem rækker og kolonner eller føje rammer til celler. Du kan også ændre farven på alle andre rækker (så de skiller sig visuelt ud) eller føje farve til baggrunden i alle celler eller kun valgte celler.
Tilføj rammer og netlinjer
Du kan føje vandrette eller lodrette netlinjer til alle rækker eller kolonner i en tabel. Du kan også føje en ramme til en eller flere tabelceller.
Klik på en tabelcelle, eller vælg flere tabelceller.
Gør et af følgende:
Føj netlinjer til tabeller: Klik på Tabel øverst i indholdsoversigten Format til højre. Derefter skal du klikke på knapperne under Netlinjer for at tilføje eller fjerne netlinjer fra tabellens brødtekst, fra overskriftsrækker og -kolonner og fra bundrækker.
Tilføj en ramme omkring de valgte celler: Klik på Celle øverst i indholdsoversigten Format til højre, og klik derefter på det billede, der viser de rammer, du vil tilføje, under Ramme. Klik på lokalmenuerne for at vælge tykkelse og format til rammen; klik i farvefeltet for at ændre farven.
Du kan fjerne en ramme eller et format ved at klikke på lokalmenuen og vælge Ingen ramme.
Skift baggrunden i tabelceller
Du kan føje en baggrundsfarve til alle celler eller et udsnit af celler.
Vælg den tabel eller de celler, du vil ændre.
Klik på fanen Celle i indholdsoversigten Format til højre .
Vælg afkrydsningsfeltet Fyld, og klik derefter på farvefeltet for at vælge en farve.
Vælg farve for skiftende rækker
Klik et vilkårligt sted i tabellen.
Klik på Tabel øverst i indholdsoversigten Format til højre, vælg afkrydsningsfeltet Skiftende rækkefarve, og klik derefter i farvefeltet for at vælge en farve.