Lagdel, grupper og lås objekter i Keynote til iCloud
Du kan arbejde med og organisere objekterne på et lysbillede på forskellige måder:
Anbring objekter i lag (stakke) for at skabe en illusion af dybde
Grupper objekter, så du nemmere kan flytte, ændre størrelsen på eller rotere dem som en enkelt enhed
Lås objekter for at undgå at flytte, ændre eller slette dem ved en fejltagelse
Anbring objekter i lag
Klik på objektet for at få vist vælgehåndtagene (blå prikker) eller for at få vist rækkenumre og kolonnebogstaver, hvis det er en tabel.
Træk for at overlappe det med et eller flere objekter.
Hvis objektet er en tabel, skal du trække det ved hjælp af firkanten i øverste venstre hjørne i tabellen.
Du kan ændre objektets placering i stablen ved at klikke på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre og derefter gøre et af følgende:
Flyt et objekt et lag ad gangen: Klik på Tilbage eller Frem.
Flyt et objekt helt til toppen eller bunden af stakken: Klik på Bagerst eller Forrest.
Grupper objekter
Vælg to eller flere objekter, du vil gruppere sammen.
Klik på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre, og klik på knappen Grupper.
Bemærk: Hvis knappen Grupper er nedtonet eller ikke vises, kan de valgte objekter ikke grupperes.
De grupperede objekter har ét sæt vælgehåndtag i stedet for separate vælgehåndtag for hvert objekt.
Du kan adskille grupperede objekter ved at vælge gruppen, klikke på Arranger øverst i indholdsoversigten til højre og derefter klikke på knappen Ophæv gruppering.
Lås eller lås objekter op
Når du låser et objekt, kan du ikke ændre objektet eller dets indhold. Hvis du f.eks. låser et tekstfelt, kan du ikke ændre størrelsen eller redigere teksten i feltet.
Vælg et eller flere objekter, der skal låses eller låses op.
Klik på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre, og klik på Lås eller Lås op.