Hvis du glemmer adgangskoden til en app eller en server på Mac
Hvis du glemmer en adgangskode, der er gemt i en nøglering, kan du få Hovednøglering til at vise den.
Som standard er adgangskoden til nøgleringen den samme som loginadgangskoden til din computer.
Vigtigt: Sørg for ikke at glemme loginadgangskoden til din computer. Hvis du gør det, vil du ikke kunne se nogen af dine andre adgangskoder i Hovednøglering. Se Hvis din Mac bliver ved med at bede om adgangskoden til nøgleringen.
Gå til appen Hovednøglering på din Mac.
Du kan åbne Hovednøglering ved at søge efter den i Spotlight og trykke på Retur.
Vælg en nøglering på en af listerne med Nøgleringe.
Klik på Adgangskoder på listen med kategorier.
Dobbeltklik på et nøgleringsemne.
Vælg afkrydsningsfeltet “Vis adgangskode”.
Skriv adgangskoden til nøgleringen.
Gør et af følgende:
Du kan vise adgangskoden ved at klikke på Tillad.
Klik på Tillad altid, hvis du vil have vist din adgangskode uden at skulle klikke på Vis adgangskode.
Klik på Afvis, hvis du vil forhindre, at adgangskoden vises.