Udsted nye certifikater i Hovednøglering på Mac
Hvis du opretter din egen certifikatmyndighed kan du udstede et certifikat vha. Certifikatassistent i Hovednøglering.
Før du udsteder et nyt certifikat som certifikatmyndighed, skal alle, der anmoder om et certifikat, oprette en anmodning om signering af et certifikat (CSR) og sende den til dig via e-mail. Anmodning om signering af et certifikat kan oprettes vha. Certifikatassistent i Hovednøglering. Et CSR-arkiv oprettet af Certifikatassistent har endelsen .certSigningRequest.
Gå til appen Hovednøglering på din Mac.
Du kan åbne Hovednøglering ved at søge efter den i Spotlight og trykke på Retur.
Vælg Hovednøglering > Certifikatassistent > Åbn.
Vælg det CSR-arkiv, du modtog.
Hvis du manuelt vil anføre oplysningerne i certifikatet, f.eks. endelser og kryptering, skal du klikke på “Lad mig tilsidesætte standardvalg” og derefter følge instruktionerne.
Klik på Flere oplysninger, hvis der opstår spørgsmål, mens du opretter certifikatet.