Del musik fra iTunes med andre på pc
Du kan dele individuelle sange, album eller playlister via e-mail. Du kan også kopiere et link eller noget HTML-kode, som åbner emnet i Apple Music på internettet.
Deling er kun beregnet på personlig brug.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Musik på lokalmenuen øverst til venstre.
Find en sang, et album eller en playliste i dit bibliotek eller i Apple Music (hvis du abonnerer på Apple Music).
Vælg emnet, og klik derefter på knappen Mere .
Vælg Del [emne], og vælg derefter en af følgende muligheder:
Kopier link: Denne mulighed kopierer linket til udklipsholderen. Når du klikker på linket, åbnes musikken i Apple Music på internettet.
Del via e-mail: Kopierer linket til en e-mail, du kan sende.
Kopier integreret kode: Denne mulighed kopierer HTML-koden til udklipsholderen. Du kan f.eks. sætte denne kode ind på en webside, og når du klikker på linket, åbnes musikken i Apple Music på internettet.