Hent apps i App Store på iPod touch
I appen App Store kan du finde nye apps, udvalgte artikler, tips og gode råd og app-events.

Bemærk: Du skal have en internetforbindelse og et Apple-id, før du kan bruge App Store. Tilgængeligheden af App Store og Apple Arcade varierer efter land eller område. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Find apps
Tryk på en af følgende muligheder for at finde apps, spil og app-events:
Today: Gennemse udvalgte artikler, apps og app-events.
Spil: Find dit næste spil på tværs af en lang række kategorier, herunder action, eventyr, racerløb, gåder og opgaver m.m.
Apps: Udforsk nye udgivelser, se hitlisterne, eller gennemse efter kategori.
Arcade: Nyd den udvalgte samling af førsteklasses spil fra Apple Arcade (kræver abonnement) uden reklamer eller køb i apps.
Søg: Skriv det, du vil søge efter, og tryk derefter på Søg på tastaturet.
Siri: Du kan også sige f.eks.: “Søg i App Store efter madlavningsapps” eller “Hent appen Minecraft”.Lær at spørge Siri.
Få flere oplysninger om en app
Tryk på en app for at se følgende oplysninger og andre:
Skærmbilleder eller eksempler
App-events
Vurderinger og anmeldelser
Understøttede sprog
Understøttelse af Game Center og Familiedeling
Kompatibilitet med andre Apple-enheder
Arkivstørrelse
Oplysninger om anonymitet – se Gennemgå anonymitetspolitikkerne for apps
Køb og hent en app
Tryk på prisen. Hvis appen er gratis, skal du trykke på Hent.
Hvis
vises i stedet for en pris, har du allerede købt appen og kan hente den igen gratis.
Hvis det kræves, skal du godkende dit Apple-id med din kode for at gennemføre dit køb.
Du kan finde appen i appbiblioteket i kategorien Senest tilføjet. Mens appen hentes, vises der en statusindikator på appsymbolet. Se Find dine apps i appbiblioteket på iPod touch og Vælg et andet sted til nye apps, der hentes.
Hent App Store-widgetten
Se artikler, samlinger og app-events direkte på din hjemmeskærm. Se Tilføj widgets på iPod touch.
Del en app, eller giv den som gave
Tryk på appen for at se oplysningerne om den.
Tryk på
, og vælg en delingsmulighed, eller tryk på Giv som gave (ikke tilgængelig for alle apps).
Indløs eller send et Apple-gavekort
Tryk på
eller dit profilbillede øverst til højre.
Tryk på en af følgende handlinger:
Indløs gavekort eller kode
Send gavekort via e-mail