Brug høreapparater med iPod touch
Du kan bruge MFi-høreapparater eller -lydprocessorer (Made for iPhone) sammen med iPod touch og justere deres indstillinger.
Dan par mellem et høreapparat og iPod touch
Hvis dine høreapparater ikke vises i Indstillinger > Tilgængelighed > Høreapparater, skal du parre dem med iPod touch.
Åbn batteridækslerne på dine høreapparater.
På iPod touch skal du gå til Indstillinger > Bluetooth og derefter kontrollere, at Bluetooth er slået til.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Høreapparater.
Luk batteridækslerne på dine høreapparater.
Når deres navne vises under MFI-høreapparater (det kan tage ca. et minut), skal du trykke på navnene og reagere på anmodningerne om at danne par.
Pardannelsen kan tage op til 60 sekunder. Undlad at streame lyd eller bruge høreapparaterne på anden måde, før parringen er færdig. Når pardannelsen er færdig, lyder en serie bip og en tone, og der vises et hak ud for høreapparaterne på listen med enheder.
Det er kun nødvendigt at danne par mellem enhederne en gang. Måske gør din hørespecialist det for dig. Derefter opretter dine høreapparater automatisk forbindelse til iPod touch, hver gang de bliver tændt.
Juster indstillingerne, og se status for dine høreapparater
I Indstillinger Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Høreapparater > MFi-høreapparater.
Brug af tilgængelighedsgenveje: Se Brug tilgængelighedsgenveje på iPod touch.
På den låste skærm: Gå til indstillinger > Tilgængelighed > Høreapparater > MFi-høreapparater, og slå derefter Betjening på låst skærm til. På den låste skærm kan du gøre følgende:
Tjekke batteristatus.
Justere mikrofonens lydstyrke og equalizerindstillinger i forhold til omgivelserne.
Vælge det høreapparat (venstre, højre eller begge), der skal modtage lyd via streaming.
Kontrollere Lyt direkte.
Brug dine høreapparater med mere end en enhed
Hvis du parrer dine høreapparater med mere end en enhed (f.eks. både en iPod touch og en iPad), skifter høreapparaternes forbindelse automatisk fra den ene enhed til den anden, når du gør noget, der fremkalder lyd på den anden enhed, eller når du modtager et telefonopkald på iPhone.
Ændringer, du foretager af indstillingerne til høreapparaterne på en enhed, sendes automatisk til dine andre enheder.
Log ind med dit Apple-id på alle enhederne.
Opret forbindelse til samme Wi-Fi-netværk fra alle enhederne.
Slå Kompatibilitet med høreapparat til
Kompatibilitet med høreapparat kan formindske forstyrrelser og forbedre lydkvaliteten med nogle modeller af høreapparater.
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Høreapparater.
Slå Kompatibilitet med høreapparat til.
Stream lyd til dine høreapparater
Du kan streame lyd fra Siri, Apple Music, Apple Podcasts, Apple TV m.m. Tryk på i Kontrolcenter på den låste skærm eller på betjeningspanelet Afspiller nu i den app, du lytter til, og vælg derefter dit høreapparat.
Du kan også automatisk omdirigere lydopkald til et høreapparat.