Indstil advarsler om adskillelse, hvis du efterlader en enhed, i Find på iPod touch
I appen Find kan du slå advarsler om adskillelse til for en enhed, så du ikke kommer til at efterlade den ved et uheld. Du kan også indstille Godkendte lokaliteter, som er lokaliteter, hvor du kan efterlade din enhed, uden at du får en advarsel.
Du kan få en advarsel, hvis din iPhone-kortholder i læder med understøttelse af Find bliver adskilt fra din iPhone.
Vigtigt: Hvis du vil modtage advarsler om adskillelse, skal du sørge for at tillade notifikationer for appen Find. Se Rediger notifikationsindstillinger på iPod touch.
Indstil advarsler til iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller AirPods
Du kan indstille advarsler om adskillelse til din iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 15 og iPadOS 15 eller nyere versioner, til din Mac med Apple Silicon og macOS Monterey 12 eller en nyere version og til understøttede AirPods, hvis Find-netværket er slået til.
Du kan kun indstille en besked om adskillelse fra den enhed, der deler din lokalitet. Du får en advarsel, hver gang den enhed, der deler din lokalitet, bliver adskilt fra den enhed, du indstiller en advarsel til.
Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på den enhed, du vil indstille en advarsel til.
Tryk på Underret, når den efterlades under Notifikationer.
Slå Underret, når den efterlades til, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis du vil tilføje en Godkendt lokalitet, kan du vælge en foreslået lokalitet, eller du kan trykke på Ny lokalitet, vælge en lokalitet på kortet og derefter trykke på OK.
Tryk på OK.
Få besked, når din iPhone-kortholder i læder bliver adskilt fra din iPhone
Du kan få en advarsel, et minut efter din iPhone-kortholder i læder med understøttelse af Find bliver adskilt fra din iPhone. Derefter kan du bruge appen Find til at se dens sidst kendte lokalitet på et kort.
Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på din iPhone-kortholder i læder.
Tryk på Send besked, når adskilt under Notifikationer.
Slå Send besked, når adskilt fra eller til, og tryk på OK.