Dikter tekst på iPod touch
Med tastaturdiktering på iPod touch kan du diktere tekst alle de steder, hvor du kan skrive.
Hvis du har brug for at betjene din enhed med stemmen, skal du bruge Stemmekontrol. Se Brug Stemmekontrol til at interagere med iPod touch.
Bemærk: Diktering er muligvis ikke tilgængelig på alle sprog og i alle lande og områder, og funktionerne kan variere efter område.
Slå Diktering til
Gå til Indstillinger
> Generelt > Tastatur.
Vælg Slå Diktering til.
Dikter tekst
Tryk på
på tastaturet på skærmen, og begynd at tale.
Hvis du ikke kan se
, skal du sørge for, at Slå diktering til er slået til i Indstillinger
> Generelt > Tastatur.
Tryk på
, når du er færdig.
Hvis du vil indsætte tekst ved hjælp af diktering, skal du trykke for at placere indsætningsmærket, hvor du vil indsætte tekst. Tryk derefter på , og begynd at tale. Du kan også erstatte valgt tekst ved at diktere.
Tilføj skilletegn, eller formater tekst
Sig skilletegnene eller formateringen, mens du dikterer tekst.
Eksempel: “Kære Maria komma checken er lige sendt med posten udråbstegn” bliver til “Kære Maria, checken er lige sendt med posten!” Skilletegn og formateringskommandoer inkluderer følgende:
punktum
komma
udråbstegn
spørgsmålstegn
dollartegn
startparentes … slutparentes
citat start … citat slut
nyt afsnit
ny linje
kolon
semikolon
stort bogstav – skriver det næste ord med stort forbogstav
skiftelås til … skiftelås fra – skriver det første bogstav i de følgende ord med stort
alle store bogstaver – skriver det næste ord med store bogstaver
alle store bogstaver til … alle store bogstaver fra – skriver alle ordene i parentesen med store bogstaver
ingen store bogstaver til … ingen store bogstaver fra – skriver alle ordene i parentesen med små bogstaver
intet mellemrum – for at fjerne mellemrum mellem to ord (ikke tilgængelig for alle sprog)
intet mellemrum til … intet mellemrum fra – skriver en række ord sammen (ikke tilgængelig for alle sprog)
smiley – indsætter :-)
sur smiley – indsætter :-(
smiley, der blinker – indsætter ;-)
pundtegn