Se sundhedsdata delt af andre i Sundhed på iPod touch
Du kan modtage notifikationer om dine nærmestes helbred, og du kan se data om deres aktivitet, mobilitet, puls og sundhedstendenser i appen Sundhed .
Inden du begynder
Din ven, dit familiemedlem eller din omsorgsgiver og du skal hver især have jeres egen iPod touch med iOS 15 eller en nyere version.
Din ven, dit familiemedlem eller din omsorgsgiver skal invitere dig til at dele deres sundhedsoplysninger. Se Del sundhedsdata med en person, der står dig nær.
Accepter en invitation til at se en anden persons sundhedsdata
Gør et af følgende:
Tryk på invitationen, f.eks. på den låste skærm eller i Notifikationscenter.
Tryk på Deling nederst på skærmen i Sundhed, og tryk derefter på Vis i invitationen øverst på skærmen.
Tryk på Accepter, og tryk derefter på OK.
Se delte data, og svar hurtigt på dem
Tryk på Deling nederst på skærmen.
Tryk på kontaktkortet, der vises under Deler med dig.
Du kan foretage en eller flere af følgende handlinger:
Svar hurtigt: Tryk på Besked, Ring til eller FaceTime.
Se flere oplysninger: Tryk på et emne på skærmen.
Hvis oplysningerne inkluderer data i et diagram, kan du starte en samtale om det ved at trykke på Besked. Diagrammet bliver inkluderet i din besked.