Brug Siri i din bil
Med CarPlay eller Siri Eyes Free kan du holde opmærksomheden på vejen ved at bruge Siri til at foretage opkald, sende sms'er, afspille musik, der ligger på din iPhone, få vejvisning og bruge andre funktioner på iPhone.
CarPlay (findes i udvalgte biler) viser de ting, du vil gøre med din iPhone, mens du kører bil, på bilens indbyggede skærm. CarPlay bruger Siri, så du kan spørge om alt, hvad du vil. Se Brug Siri til at betjene CarPlay.
Med Siri Eyes Free (findes i udvalgte biler) kan du bruge din stemme til at betjene funktioner på din iPhone uden at se på eller røre ved iPhone. Brug Bluetooth til at oprette forbindelse mellem iPhone og din bil (se eventuelt den brugerhåndbog, der fulgte med bilen). Når du vil kalde på Siri, skal du holde knappen til stemmekommandoer på rattet nede, indtil du hører Siri-lyden, og derefter sige din anmodning.
ADVARSEL: Du kan få vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at blive distraheret, så der ikke opstår farlige situationer, i Vigtige sikkerhedsoplysninger til iPhone.