Find ud af, hvad Siri kan gøre på iPhone
Brug Siri på iPhone til at finde oplysninger og udføre opgaver. Når Siri viser et weblink, kan du trykke på det for at se flere oplysninger i Safari. Hvis svaret på skærmen fra Siri omfatter knapper eller betjeningspaneler, kan du trykke på dem for at fortsætte.
Find svar på dine spørgsmål: Find oplysninger fra internettet, få sportsresultater, få aritmetiske beregninger m.m. Sig f.eks. “Hej Siri, hvordan opstår regnbuer”, “Hej Siri, hvad blev resultatet i Brøndbys kamp i går” eller “Hej Siri, hvad er kvotienten af cosinus x?”
Udfør opgaver med apps på iPhone: Brug Siri til at kontrollere apps med din stemme. Du kan f.eks. sige “Hej Siri, tilføj et møde med Sofie kl. 9” for at oprette en begivenhed i Kalender, og hvis du vil føje noget til Påmindelser, kan du f.eks. sige “Hej Siri, skriv artiskokker på min indkøbsliste”.
Oversæt sprog (på engelsk): Sig f.eks. “Hey Siri, how do you say Thank You in Mandarin?” eller “Hej Siri, hvilke sprog kan du oversætte?”
Afspil en radiostation: Sig f.eks. “Hej Siri, spil P3” eller “Hej Siri, stil ind på Radio24syv”.
Lyt til og besvar beskeder vha. AirPods: (AirPods Pro og AirPods 2. generation; iOS 13.2 og nyere versioner) Når din iPhone er låst, dine AirPods har forbindelse til den, og en besked modtages, læser Siri beskeden op for dig. Du kan derefter fortælle Siri, hvad Siri skal svare.
Lad Siri vise dig nogle flere eksempler: Sig f.eks. “Hej Siri, hvad kan du hjælpe med?” Du kan også trykke på
, efter at du har kaldt på Siri.
Der kan findes yderligere eksempler i denne vejledning. Gå til Siri-webstedet, hvis du vil læse mere.