Tilslut trådløst tilbehør
Ved hjælp af Bluetooth®-teknologi kan din iMac oprette trådløs forbindelse til enheder som Magic Keyboard, Magic Mouse, Magic Trackpad, AirPods, ydre enheder, sportstilbehør, der kan bæres på kroppen, m.m.
Du skal parre en Bluetooth-enhed med din Mac, før du opretter forbindelse første gang. Når en Bluetooth-enhed er parret med din Mac, kan du oprette eller afbryde forbindelse vha. Bluetooth-menuen .
Tilbehør, der følger med, har måske allerede dannet par med din iMac. Du kan få flere oplysninger om tilbehør i Hvad følger med?.
Opret forbindelse til en Bluetooth-enhed. Tænd for enheden, så den bliver synlig, åbn derefter Systemindstillinger og klik på Bluetooth. Find den enhed, du vil bruge, på listen, og klik derefter på Tilslut ud for den. Enheden forbliver tilsluttet, indtil du fjerner den. Ctrl-klik på en enheds navn for at fjerne den.
Slå Bluetooth til eller fra. Klik på symbolet for Kontrolcenter på menulinjen, klik på symbolet for Bluetooth , og klik derefter på betjeningsmuligheden for at slå Bluetooth til eller fra. Din iMac leveres med Bluetooth slået til.
Tip: Du kan føje symbolet for Bluetooth til menulinjen. Åbn Systemindstillinger, klik på Kontrolcenter, og brug derefter lokalmenuen ud for Bluetooth til at vælge “Vis på menulinje.”
Læs mere. Se Brug Bluetooth-enheder med Mac i Brugerhåndbog til macOS.